Tórshavn (IPA :, dansk : Thorshavn) er Færøernes hovedstad. Det er en naturlig havn på østkysten af den største ø Streymoy i husly på øen Nólsoy. Byen voksede fra 1500-tallet som en handel omkring Tinganes, der havde været ting sted siden de norrøne bosættere ankom der 800. Tórshavn blev tildelt byrettigheder i 1908. Tinganes er nu sæde for den færøske regering, mens parlamentet Lagtingeter oppe i byen. I modsætning til mange andre træhuse er Tórshavn aldrig blevet ramt af nogen større bybrande. Derfor er der mange træhuse fra 1500- og 1500-tallet.
Byen er landets politisk-administrative, kulturelle, økonomiske og trafikale center. Tórshavn er en travl fiskerihavn for den nordatlantiske fiskerflåde. Der er også godstrafik såvel som passagertrafik på færger og krydstogtskibe. Hvert år forankres Tórshavn af 3.400 skibe, og 680.000 ton gods transporteres over havnen. Der er fiskemodtagelse, værfter og leverandørindustrier til fiskeri- og skibsindustrien. Handel, tjenester og turisme er også vigtige handelsruter.
Siden 1970’erne er hele regionen Suðurstreymoy og landsbyerne Kollafjørður blevet inkorporeret i Tórshavnar kommune, men kun Hoyvík i nord og Argir i syd danner en kontinuerlig bosættelse med den faktiske Tórshavn eller byens centrum. Byens centrum havde 13.326 indbyggere den 1. januar 2019, men inklusive Hoyvík og Argir havde byen 19.635 indbyggere, og hele kommunen 21.592 indbyggere.
Navn
Byens navn kommer fra det nordlige Thórshǫfn, der henviser til guden Tor (Þórr, moderne færøsk : Tór). Dette vidner om, at byen blev grundlagt længe før kristendommen indtog Færøerne omkring år 1000. Navnet fik senere dansk og angliciseret stavemåde i form af Thorshavn og Thorshaven. De fleste færøere refererer kun til Tórshavn som havnen, og dette afspejles i mange organisatoriske og virksomhedsnavne.
I det færøske tilfælde systemet bøjet Torshavn efter reglerne for slutter havn. Dette betyder, at navnet ikke får en ny ende i dativ og forbliver i Tórshavn. Den genitive form er Tórshavnar, både brugt i kommunens navn og i betydningen “til”: til Tórshavnar. Bogstavet ó udtales som.
Geografi
Tórshavn er geografisk beliggende midt i ø-imperiet på østkysten af den største ø, Streymoy, med 62 ° nordlig bredde og 6 ° vestlig længde. Mod øst ligger den relativt flade ø Nólsoy, der effektivt skærmer byens naturlige havn. Tinganes- halvøen deler havnen i Eystaravág og Vesteravág. Den lille flod Sandá har sin udløb ved Sandagerði og danner kløften mellem Tórshavn og Argir.
Nordvest for byen ligger bjerget Husareyn (347 meter) og mod sydvest Kirkjubøreyn (351 meter) ved landsbyen Kirkjubøur. Streymoys sydspids kaldes Kirkjubønes. Før Gamlarætt-færgehavnen blev bygget tæt ved Kirkjubøur, gik færgen fra Tórshavn til Hestur, Koltur og Sandoy omkring Kirjubønes. Tórshavn er beliggende i et af Færøernes fladere områder, og der er få havklipper, især i umiddelbar nærhed af byen.
Klima
Tórshavn har et relativt tempereret og stabilt atlantisk klima, hovedsageligt med stabile temperaturer hele året rundt. Den gennemsnitlige temperatur i perioden 1961-1990 var 6,5 ° C. Tåge falder ofte over fjorden, og i 1961-1990 var det årlige gennemsnit 40 tågedage, 49 frostdage og 44 snedage. Den årlige nedbør overstiger altid 1.000 mm.
Transport
Tórshavn er den vigtigste havn på Færøerne og har færgeforbindelser til 2 af øerne. Du kan også komme til Tórshavn fra udlandet, for ikke at nævne, hvis du vælger søruten. Byhavnen er hjemsted for MS “Norröna”, en moderne færge, der sejler til Danmark og Island. Havnen har i alt omkring 2 kilometer kajplads.
Den eneste offentlige transport er bus. Udover trafikken inde i selve byen forbinder busserne Tórshavn med de andre byer i øhavet. Busstrafikken håndteres af to offentlige virksomheder, de røde og blå linjer, hvor busruten (rød) har fem linjer inden for bygrænsen og til forstæderne samt en skolebusordning, mens Bygdaleiðir (blå) kører ruterne til de andre byer rundt om øen. Bybusserne i Tórshavnar kommune har været gratis siden januar 2007. De blå busser kører også ruten til Vágar lufthavn via Vágatunnilin.
I Tórshavn har du også taxaselskaberne Car – MiniTaxi og Auto Taxi. Atlantic Airways driver en helikopterforbindelse mellem Tórshavn og de mest fjerntliggende landsbyer i landet.
Forretning
Tórshavn er centrum for industri og handel på Færøerne og afspejler også landets største industri, fiskerisektoren, med en fiskerihavn, flere fiskefabrikker og et værft. Ud over dette har byen også flere maskinfabrikker, Restorffs Brewery Brewery, Færøernes eneste mejeri samt servicevirksomheder og to store indkøbscentre. Landets eneste gågade, Niels Finns tagren, er centralt beliggende i byen og er en vigtig shoppinggade. I slutningen af gaden ligger Vaglið-pladsen med HN Jacobsens Boghandel. Byen har også hovedkontoret for den offentlige posttjeneste Posta (inden 6. august 2009 kaldet Postverk Føroya), der også står for frimærkeudgivelser. Færøske frimærker er populære hos filatelister, og mange frimærker eksporteres til samlere over hele verden. Virksomheden beskæftiger ca. 290 ansatte.
I 1960’erne fandt der en enorm udvikling sted i Tórshavn, både økonomisk og i infrastruktur. Dette førte til mange nye skoler og nye veje og hoteller. Efter 30 års vækst ramte en økonomisk krise Færøerne, og byens fiskerisektor led hårdt. Et stort antal færøere emigerede, og for første gang i hundreder af år oplevede Tórshavn et fald i befolkningen. Mange er aldrig vendt tilbage, men befolkningen er ikke desto mindre steget igen, og i slutningen af 1990’erne var økonomien stabiliseret.
Den næststørste handelsrute på Færøerne er turisme. Især er der to hoteller i Tórshavn, Hotel Føroyar og Hotel Hafnia, sidstnævnte ligger midt i byen. Der er også nogle mindre hoteller i byen såvel som en campingplads.
Kultur
Færøersk kultur er i forkant, når den fejrer Ólavsøka (Olsok) i Tórshavn årligt i slutningen af juli. Her dyrkes traditionel færøsk dans og kajaksejlads i traditionelle færøske både, som har været festens vigtigste begivenhed siden slutningen af 1800-tallet. En anden sejlsportkonkurrence er sommerfestivalen, der afholdes hvert år på Ólavsøka, hvor det færøske flag føres gennem byen af mænd på hesteryg, og der afholdes også sportsbegivenheder, koncerter og lignende.
Efter en arkitektkonkurrence, der blev annonceret af Nordisk Ministerråd, blev kulturhuset Nordlandhúsið (Det Nordiske Hus) bygget og åbnet i 1983. Norðurlandhúsið arrangerer koncerter, teaterforestillinger, udstillinger og andre og ofte offentlige møder, paneldebatter og lignende inden valg. Andre museer inkluderer Kunstmuseet Listasavn Føroya, Nationalmuseet Føroya Fornminnissavn samt den alternative kunstudstilling i Skipasmiðja, et tidligere værft på Tórshavns værft.
I Tórshavn er der en aktiv musikscene, herunder en musikskole og Føroya symfoniorkester. Tórshavnar jazz, folk og blues festival er blevet afholdt årligt siden 1983. Selvom der ikke er rigtige spillesteder i byen, er der ofte levende musik på flere af byens barer og caféer i weekenderne, hvilket bidrager til et festligt natteliv i en af verdens mindste hovedstæder. Tórshavn er et samlingspunkt for massemedierne i landet. Den offentlige tv-station Kringvarp Føroya med tv-kanalen Sjónvarp Føroya og radiostationen Útvarp Føroya er baseret i byen. Dette gælder også redaktørerne for Færøernes to største dagsaviser, Social Watch og Dimmalætting.
Byens største forfatter er William Heinesen (1900–1991). Hans roman De Forsvundne spillemænd fra 1950 er en tragikomisk barndom skildring og kunstner roman fra byen, som det var i begyndelsen af 1900’erne.
Religion
Tórshavn er Færøernes religiøse centrum. Færøerne er i sig selv et meget religiøst samfund med et stort flertal af de troende kristne. På trods af det faktum, at Tórshavn er den mest befolkede befolkning (1.117 fra andre bosættelser og 556 fra udlandet i 2008), er andelen af Fólkakirkjan-medlemmer 83,6 procent sammenlignet med 83,1 procent i hele landet. Den 1. januar 2008 havde Fólkakirkjan 15.590 medlemmer i Suðurstreymoyar-prisen, fordelt på Suðurstreymoyar vestara og Suðurstreymoyar eystara præstegebyr. Torshavn-katedralen er sæde for biskopen på Færøerne og Suðurstreymoyar østerspræsteafgiften, mens vestkirken betjener det sydlige præstegebyr for Suðurstreymoyar. En katolsk kirke brugerSt. Mary’s Church. Der er ingen ikke-kristne religiøse samfund i byen.
Arkitektur
Generelt er Tórshavn arkitektonisk præget af dens vækst fra at være en fiskerlandsby til en hovedstad i et meget hurtigt tempo, hvilket har skabt en blanding af gamle og nye stilarter. Ikke desto mindre opretholdes den færøske bygningsteknik stadig, og mange steder bruges de traditionelle grastag stadig. De fleste huse med græsset tag er placeret i det gamle kvarter Tinganes, men du kan også se dette i Norðurlandhúsið. Derudover er der i de senere år skabt en stil på Færøerne, hvor husene er malet i forskellige, iøjnefaldende farver. Da denne stil blev udbredt, blev den accepteret af myndighederne, og et eksperimentelt projekt med huse af denne stil blev påbegyndt i den nordlige del af Tórshavn. Et andet eksempel på nyere byggestil kan overvejes i form af Vesturkirkjan fra 1975.
I den nyere del af byen er det arkitektonisk specielle indkøbscenter SMS med 28 butikker, hvor loftet er lavet af glas designet af kunstneren Tróndur Patursson fra Kirkjubøur.
Sport
De vigtigste sportsfaciliteter i Tórshavn er placeret i Gundadalur. Her finder du blandt andet fodboldstadion Tórsvøllur med plads til 6.000 tilskuere, der fungerer som hjemmebane for Færøernes mænds landslag. I området findes også to andre fodboldbaner, indendørs tennisbaner, badmintonbaner og en swimmingpool. Byen har flere fodboldklubber, herunder tre klubber, der spiller i den færøske eliteserie : Havnar Bóltfelag, B36 Tórshavn og Argja Bóltfelag. Der er tre håndboldklubber: Kyndil, Neistin og H71. Byen har også enskakklub, Havnar Talvfelag
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0
