Kongeriget Tonga (Moldavian ord for Pule’anga Fakatu’i’O Tonga, på engelsk. Kongeriget Tonga), eller Tonga er østat i det sydlige Stillehav. Det ligger syd for Samoa og øst for Fiji. Staten har 176 øer, hvoraf 40 er permanent befolket. Staten har et samlet landareal på 748 km², en kystlinje på 419 km og en befolkning på 103 252 (2011). Tonga er det eneste monarki i Stillehavet og et moderne monarki, der adskiller sig globalt, da de kongelige har konkret beslutningskraft. Kong George Tupou Vmeddelte i 2008, at han ville overføre de kongelige magter til premierministeren. Tonga er også den eneste Stillehavsstat, der har formået at undgå formel kolonisering, da den aldrig mistede sin oprindelige regel. I Human Development Index (HDI) rangerer Tonga mellemhøjt.
Etnisk er Tonga meget homogen, hvilket betyder, at hele befolkningen praktisk talt er tongansk. Kun mindre end 2% af befolkningen er europæiske, kinesiske eller andre etniske grupper i Stillehavet.
Geografi
Tonga har 169 øer, hvoraf 36 er beboede. Tonga har en kystlinje på 419 km og et landareal på mindre end 750 kvadratkilometer (med et havområde på 360 000 km²). De tonganske øer kan opdeles i to nord-sydkæder, hvor den vestlige er vulkanisk og de østlige koraløer. Den største ø Tongatapu (260 km²) består af koraller. Tonga ligger ved kanten af de indo-australske kontinentale plader. Den indo-australske plade stikker ud under Stillehavsplaten, hvilket gør området til et jordskælvfølsomt område og høj vulkanisk aktivitet. Ifølge målingerne er flisernes konvergens i løbet af året 24 centimeter. Ved kanten af flisen er den tonganske grav, 10.882 meter dyb, 1.375 km lang og 80 km bred.
Geografisk er Tonga opdelt i fem områder, fra syd til nord, opført som ʻEua, Tongatapu, Haʻapai, Vavaʻu og Niua. Kilderne kan bruge forskellige underafsnit, da Niua ikke nødvendigvis tolkes som en øgruppe, og ʻEu er også udeladt. Niua placeret separat fra den anden ø, og den tilsvarende Niuafo’ou ligger længst væk ø Tonga. Niua ligger faktisk tættere på Samoa end den tonganske hovedø Tongatapu. Den sydligste del af Tonga er Teleki Tonga (før Minerva Coral Reef). Efter hovedstaden er Tongas største by hovedstaden på Vavaa-øerne, Neiafu.
Tongas højeste punkt er 1.033 meter på øen Kaosa. Der er ikke noget officielt navn på dette sted, men det kan omtales som Kaovuori.
Natur
Tonga er kendt for flagermus, der bor på øerne, såsom Pteropus tonganus (stillehav). Der er også en grøn fijiansk leguanart på øen. Ud over farverige papegøjer som den samoanske lurik, er Tonga hjemsted for en tongansk gråhund, en løvefisk-foyer og en turkis fisker. Befolkningsstørrelsen på den truede niuafounis-fod er blevet fordoblet takket være en vellykket bevaring. Cirka 150 tropiske fiskearter lever i de tonganske farvande. Pukkelhvaler ankommer i de tonganske farvande mellem juni og november.
Tongansk national blomst er rød Garcinia pseudoguttifera. Tonga dyrker tre forskellige typer kokospalmer og massivtræ. Der er stadig uberørt skov på Vavaʻu og Haʻapaisari.
De største miljøproblemer er erosion, ødelæggelse af korallrev og forurening af jord, luft og vand på grund af manglen på et fungerende affaldshåndteringssystem. Erosionen af skove har klart øget erosionen. Lokalbefolkningen har været vant til at brænde forbrændt affald tidligere, men med vestlige forsyninger og forbrugerkultur er affald og forurening blevet et stort problem.
Klima
Tonga har et subtropisk klima med den varme sæson, der varer fra december til maj, hvilket også er cyklonsæsonen. Stærke cykloner forekommer hvert par år og kan forårsage massiv skade. Øerne har meget forskellige klimaer. For eksempel er temperaturen på ʻEua-øerne markant lavere end i resten af Tonga, og i Niuafoʻou i Ha’apaisar er den gennemsnitlige årlige nedbør cirka en meter. Fugtigheden er omkring 77 procent (årligt gennemsnit), men når du går sydpå, falder fugtigheden.
Økonomi
Tongans økonomi er stort set baseret på landbrug og fiskeri, der beskæftiger 70% af landets samlede arbejdsstyrke. Eksportprodukter inkluderer græskar, kokosnød, banan og vanillebønne. Eksport af græskar til Japan er økonomisk vigtig, da den tegner sig for mindre end en tredjedel af den samlede eksport. Tonga er dog afhængig af importeret mad, hovedsageligt fra New Zealand. De vigtigste importlande er New Zealand og Fiji, der tilsammen tegner sig for mere end halvdelen af importen. De vigtigste destinationer for eksport er Japan, Kina og De Forenede Stater. Den offentlige gæld var 63,4 millioner dollars i 2001. Ifølge statistikker fra 1996 har Tonga en arbejdsstyrke på 33.910 og en arbejdsløshed på 11,3%.
Den næststørste indkomstskilde er turisme. Landet er fortsat afhængigt af udenrigshjælp og af bistand sendt af tonganere, der er flyttet til udlandet. Ifølge Verdensbanken (2002) kommer omkring 42,7% af Tongas bruttonationalprodukt fra overførsler. Tongans BNP var $ 244 millioner i 2005 og $ 2.300 pr. Borger. Tonga blev medlem af WTO i 2007 og håber, at medlemskab vil forbedre handelsforbindelserne med andre lande.
Den næststørste arbejdsgiver er landets industri, der producerer tøj, cement, metalvarer, gravemaskiner og møbler. Træforsyninger importeres normalt fra udlandet, skønt øen har sine egne skove for 5,5% af det samlede landareal. De største skove er i ʻEua, hvor de stort set er i naturen. Siden 1966 har den tonganske økonomiske udviklingsplan haft til formål at øge de industrielle investeringer i landet. For industrien er det største handicap begrænset land. Takket være Waka-cyklonen, der rasede i slutningen af 2001, har Tonga udviklet sig til en lille byggebranche. Industrien tegner sig kun for 13% af BNP.
Der er asfalterede veje på Tongatapu Island og i byen Neiafu, hvor resten af veje for det meste er slidbanekoraller og land, hvilket gør dem vanskelige at rejse i regnfulde tider. Mellemstatstransport er hovedsageligt lufttransport, der drives af det statsejede Royal Tongan Airlines indtil 2004. Den største lufthavn ligger i Fua’amotu. I Tonga er elektricitet produceret ved forbrænding af fossile brændstoffer den mest anvendte form for energi. Elektricitetsproduktionskapaciteten i 2002 var otte megawatt, hvilket genererede 34 gigawattimer med elektricitet sammenlignet med 32 gigawattimer. Råolie forbrugte 780 tønder om dagen samme år.
Befolkning
I henhold til folketællingen i 2011 bor 103 252 mennesker i Tonga. Den sidste folketælling blev foretaget i 2006, da 101.991 mennesker boede i landet. Befolkningen er vokset støt siden 1901, da den første folketælling blev afholdt i landet. På det tidspunkt var befolkningen 20.700.
Ifølge folketællingen i 2011 var befolkningstilvæksten 0,2 procent om året. På det hurtigste er befolkningen vokset mellem 1930’erne og 1970’erne. Befolkningsvæksten begyndte at blive nedsat ved hurtigere emigration, da De Forenede Stater lempede på sin indvandringspolitik i 1965.
På hovedøen Tonga er Tongatapu hjemsted for 73 procent af befolkningen. Intra-tongansk migration har længe fortrængt beboere fra andre dele af landet til Tongatapu. Det er den eneste region i Tonga, hvor befolkningstilvæksten er positiv, for eksempel i Ongo Niua viste folketællingen i 2011 en befolkningstilvækst på -5,2%. 23% af tonganerne boede i byområder.
Næsten 97% af den tonganske befolkning er af tongansk oprindelse, og kun mindre end 2% har ingen tongansk baggrund. Kineserne er den største minoritetsgruppe. De tegner sig for omkring 0,8% af den samlede befolkning.
Religion er en betydelig del af det tonganske samfund, og størstedelen af befolkningen hører til kristne kirker. 36 procent af Väesöstä omfatter metodisterne (Free Wesleyan Church of Tonga), 18 procent af kirken af Sidste Dages Hellige Jesu Kristi, 15 procent af den katolske kirke, 12 procent af Tonga frikirke og 7 pct Tonga kirke. Den største ikke-kristne religion i 2011 var bahá’í, der tegner sig for 0,8 procent af befolkningen. Tonga har en lovpligtig religionsfrihed. Selvom der ikke er nogen statsreligion i Tonga, er regeringen og medierne meget prokristne. For eksempel har tongansk tv-spredning forbudt transmission af materiale, der er i konflikt med kristne doktriner.
Læsefærdighed (tongansk eller engelsk) er 99,4%. Skolerne underviser primært tongansk og engelsk som andresprog.
Levealderen er i gennemsnit mindre end 77 år for hele befolkningen, et par år højere for kvinder og tilsvarende lavere for mænd.
I 2006 var omkring 92% af tonganerne over 30 år overvægtige eller fede, hvilket er grunden til, at næsten 20% af befolkningen lider af diabetes. Årsagen er overspisning af fedtholdige fødevarer. Problemet er løst, og der gøres en indsats for at tilskynde borgerne til at bevæge sig mere. Kongefamilien har været et eksempel ved at spise sundt og træne. Kong Tupou V mistede næsten 80 kg mellem 1976 og 1997. I 2016 var fedmehastigheden 48,2%, den syvende højeste i verden.
Kultur
På trods af europæernes tilstedeværelse har hovedtrekkene i den tonganske kultur overlevet. Mænd skærer ornamenter og andre genstande fra træet, mens kvinder fremstiller kurve, tæpper og tøj fra bladene. Håndværk har mistet noget af deres oprindelige betydning og sælges nu bredt som turistprodukter. Ligesom i nabolandene har Tonga en drikkekultur af kaffe lavet af kava. Drikken har en mild narkotisk effekt.
Populære danser i Tonga inkluderer meʻetuʻupaki, kailao, lakalaka og maʻuluʻulu. Landsbyerne opretholder en mundtlig tradition i form af gamle historier, dyrefortællinger, poesi og religiøse historier.
Tongan Broadcasting og ugeavisen er både statsejet og konservativ. Den vigtigste af de privatejede magasiner er den bimonthly Taimi ‘o Tonga, der ejes af Kalafi Moala, som er stærkt kritiseret af regeringen. Pesi Fonua, ejer af avisen Matangi Tonga, modtog i 2005 fra Pacific Island News AssociationMedia Freedom Award for opretholdelse af ytringsfriheden i Tonga. Kalafi Moala er også blevet nomineret til en pris. Den tonganske administration har taget et meget negativt syn på privatejede medier. Det forsøgte blandt andet at presse på for en lov, der ville have tilladt visse medier at blive forbudt. Forslaget gik imidlertid ikke gennem Højesteret.
Sport
Tongans nationale sport er rugbyunion. Andre populære sportsgrene i landet inkluderer fodbold, cricket og boksning. Tonga har deltaget i alle de sommer-OL siden år 1984 og frem. Landet har deltaget i vinter-OL i 2014 og 2018. Paea Wolfgramm, som vandt sølv i boksen til mænd i Atlanta i 1996, er hidtil den eneste olympiske medalje i landet. Landet er medlem af Det internationale fodboldforbund(FIFA), men det har ikke kvalificeret sig til verdensmesterskabet. I december 2018 rangerede landet 204. i mænds FIFA-placering og 86. i kvindernes FIFA-placering.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0
