De amerikanske jomfruøer (officielt engelske amerikanske jomfruøer) er et amerikansk territorium og øgruppe af Leewardøerne i De Lille Antiller i Caribien. De amerikanske Jomfruøer omfatter mere end 80 af de centrale øer på Jomfruøernes øhav. Området består af fire beboede øer: Saint Croix, Saint John, Saint Thomas og Water Island. Øhavet har et samlet areal på 346,4 km² (133,7 mi 2). Hovedstad og største by er Charlotte Amalie på øen Saint Thomas. I henhold til CIA World Factbookøerne har 104 170 indbyggere i juli 2014, hvoraf over 76% er af afro-caribisk oprindelse. Det vigtigste erhverv er turisme, og samtidig producerer plads er vigtig for økonomien.
De amerikanske Jomfruøer var en dansk koloni, kendt som de danske vestindiske øer, fra år 1672 (Saint Thomas), 1718 (Saint John) og 1733 (Saint Croix), indtil øerne blev solgt til USA den 31. marts 1917. Øerne er i dag en af De Forenede Stater. fem beboede biland og har status som et såkaldt ikke-inkorporeret amerikansk territorium. Engelsk er nu det officielle sprog på øerne, og de fleste af indbyggerne taler Jomfruøerne kreolsk, et engelsk-baseret kreolsk sprog. Mange stednavne er stadig bevaret på dansk, og mange af indbyggerne har danske navne. Danske udtryk som “skål”, “bjerg” (bjerg) og “frickadella” (kødboller) bruges stadig. Veje kaldes “gader”, og hovedgaden i Charlotte Amalie kaldes for eksempel “Dronningens gade”.
Historik
Urbefolkningen
De første indbyggere på øerne var indianerne taino, arawak, kalinago og ciboney. Arkæologiske fund viser, at Ciboney-folket boede her allerede i stenalderen og levede af jagt. De lavede værktøjer af sten og flint. Arawak-folket sejlede senere hit med kanoer fra det, der i dag er Venezuela og Brasilien. De levede af fiskeri og landbrug og dyrkede blandt andet tobak, bomuld, majs, kassava og guava. Adskillige stenmalerier og udskæringer af sten er fundet af Arawak-folket. Både Arawak-indianerne og Taino-indianerne boede side om side, indtil Kalinago-krigerne invaderede øerne. Kalinago-folket ødelagde flere af øerne på øerne og dræbte det meste af Arawak-folket. Det drøftes, om Kalinago-folket også praktiserede kannibalisme.
Kolonisering
Den første europæiske ankom øer var Christopher Columbus på hans anden rejse til den nye verden i 1493. Columbus først kom til øen Sankt Croix og fortsatte derfra til både Saint Thomas og Saint John. Han gav øerne romersk-katolske navne: Santa Cruz, San Tomas og San Juan. Columbus kidnappede seks Arawak-indianere for at føre ham rundt på øerne, hvilket resulterede i en krig mellem de lokale og de spanske søfarende. Columbus forlod øerne uden at oprette en koloni, men spanierne vendte tilbage til øerne kort efter. Denne gang blev befolkningen konverteret med magt til katolisisme, og blev brugt som slaver på plantagerne. Der producerede spanierne for det meste tobak, men senere også kaffe, sukker og bomuld. I det 17. århundrede blev øerne til tider koloniseret af Storbritannien, Holland og Frankrig.
Dansk Vestindien
Det vestindiske Guineaselskab koloniserede Saint Thomas for Danmark i 1672, Saint John i 1694 og i 1773 købte Danmark den resterende ø, Saint Croix, fra Frankrig. Øerne blev underkastet kongen af Danmark-Norge i 1754 og fik navnet Dansk Vestindien. Gennem det meste af 1700- og 1800-tallet var økonomien hovedsageligt baseret på sukkerproduktion med afrikanske slaver. Øerne tjente som en vigtig del af den transatlantiske slavehandel, hvilket var hovedårsagen til, at Danmark valgte at kolonisere øerne. Den danske officer Peter von Scholten blev udnævnt til guvernør-general i 1835, og ti år senere brød slaveoprør ud på øen Saint Croix. Dette førte til, at guvernøren valgte afskaffelse, og den 3. juli 1848 blev slaveri forbudt i de danske vestindier.
Kort derefter gik den slaveribaserede økonomi i krise. Danske politikere drøftede salget af øerne i Folketinget for første gang i 1852. I anden halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af 1900’erne forsøgte Danmark ved flere lejligheder at sælge øerne til henholdsvis Tyskland og De Forenede Stater. Forsøg på en salgstraktat med De Forenede Stater mislykkedes i 1867 og igen i 1902. Den danske regering gjorde flere forsøg på at genskabe økonomien til øerne, men til ringe succes. Da første verdenskrig brød ud i 1914, frygtede De Forenede Stater, at Tyskland ville besætte øerne og bruge dem som base for ubåde. Denne gang blev USA og Danmark enige om et salg af øerne for $ 25 millioner i guld. Aftalen blev underskrevet i august 1916, og øerne blev officielt underlagt amerikansk suverænitet den 31. marts 1917. 31. marts fejres stadig på øerne som “Transfer Day”.
Under USA
Det amerikanske Jomfruøers flag blev officielt sat i drift i 1921. Borgere fik amerikansk statsborgerskab i 1927, og turisme blev hurtigt territoriets vigtigste handelsrute. Øerne modtog deres første forfatning og deres egen lovgivende forsamling i juli 1954. I modsætning hertil havde indenrigsministeriet kontrol over øen Water Island indtil 1996, hvor øen blev overdraget til lokale myndigheder.
Tidligere præsidentkandidat Barack Obama besøgte De Amerikanske Jomfruøer i marts 2008
Geografi
De amerikanske Jomfruøer udgør den centrale del af Jomfruøernes øhav og er beliggende øst for de Puerto Rica Jomfruøer og vest for De Britiske Jomfruøer. Øerne er beliggende på Leewardøerne i De Lille Antiller i Caribien. Området består af fire større øer (Saint Thomas, Saint John, Saint Croix og Water Island) samt mere end 70 mindre atoller. Det samlede areal er 346,4 km² (133,7 mi 2), hvilket er cirka det dobbelte af det føderale statsdistrikt, District of Columbia. De amerikanske Jomfruøer ligger 1770 km sydøst forFlorida, 966 km nord for Venezuela og 64 km øst for Puerto Rico. Administrativt er øerne opdelt i tre distrikter (Saint Thomas, Saint Croix og Saint John), som igen er opdelt i 20 mindre distrikter. Det højeste punkt på øerne er Crown Mountain ved Saint Thomas på 474 meter.
Saint Thomas har et areal på 80 km² og er af vulkansk oprindelse. Saint John har et areal på 52 km² og er også kendetegnet som Saint Thomas af bjerglandskab. Den største ø, Saint Croix, har et areal på 218 km² og ligger 64 km syd for de to andre. Saint Croix er langt fladere end både Saint John og Saint Thomas. Den amerikanske jomfruøer Nationalpark måler 59 km² og tegner sig for 60% af landområdet Saint John samt hele øen Hassel Island. Nationalparken består for det meste af tropiske skove og korallrev. Nationalparken har ca. 500.000 besøgende om året.
På grund af placeringen på grænsen mellem den nordamerikanske kontinentale plade og den caribiske plade tektoniske plader, oplever øerne relativt mange jordskælv. Tropiske tyfoner og orkaner rammer også øerne, ofte i orkansæsonen mellem juni og november. De amerikanske Jomfruøer har et tropisk klima med lidt temperaturændring året rundt. Det regner relativt meget i månederne september til november, mens februar og marts er de tørreste.
Politik
De amerikanske Jomfruøer er et autonomt repræsentativt demokrati, hvor guvernøren har den udøvende magt. Den lovgivende magt har senatet, der består af femten senatorer valgt hvert andet år. Retsvæsenet har domstolene, der er uafhængige af både lovgivningsmæssige og udøvende beføjelser i overensstemmelse med princippet om magtdeling. De største politiske partier er det demokratiske parti, den lokale højreorienterede uafhængige borgerbevægelse og det republikanske parti. Som alle amerikanske territorier vælger øerne også en ikke-stemmeret repræsentant til Representanthuset i Washington, DC.Den nuværende repræsentant er Stacey Plaskett, mens guvernøren erKenneth Mapp. Plaskett repræsenterer det demokratiske parti. Under guvernørvalget i november 2014 vandt den uafhængige (men tidligere republikaner) Kenneth Mapp, der blev edsvoret den 5. januar 2015.
Politisk status
De amerikanske Jomfruøer har status som et organiseret, oversøisk ikke-inkorporeret territorium. Der har været nogen debat om, hvorvidt De amerikanske Jomfruøer vil fusionere med Puerto Rico, hvis Puerto Rico bliver en amerikansk stat engang i fremtiden. De amerikanske Jomfruøer er på FN’s liste over ikke-autonome territorier. FNs særlige udvalg for afkolonisering overvåger gennemførelsen af uafhængighedserklæringen for koloniale lande og folk og følger den politiske udvikling på De amerikanske Jomfruøer. FNs generalsekretær Ban Ki-moonI august 2013 erkendte man imidlertid, at folket i de ikke-autonome territorier ikke nødvendigvis ønsker uafhængighed, men understregede, at de skal gives et valg. De Forenede Nationer betragter retten til selvstyre folket i et område, som De amerikanske Jomfruøer skal opfyldes, hvis folket frit kan vælge mellem tre alternativer: 1) blive en uafhængig stat, 2) blive en associeret stat i tilknytning til en anden uafhængig stat, eller 3) bliver fuldt integreret i en anden uafhængig stat.
Økonomi
Turisme er langt den vigtigste handelsrute på De amerikanske Jomfruøer og tegner sig for 57% af BNP og ca. 50% af beskæftigelsen i 2010. Øerne modtager mere end to millioner turister om året, med ca. 75% ankommer med krydstogt til Charlotte Amalie. Charlotte Amalie modtager flere turister via krydstogt end nogen anden by i Caribien. I 2010 besøgte 2,7 millioner turister øerne – 2,2 millioner med krydstogt og 536.000 med fly. Næsten 80% af turisterne kommer fra USA. Industrien og den offentlige sektor tegner sig også for en stor del af beskæftigelsen. Ca. en femtedel af BNP kommer fra industrien, især produktion af rum, sukker, elektronik, ure og tekstiler Landbruget er lille, da der importeres meget mad, men der er noget landbrug tilbage på øen Saint Croix. Arbejdsløsheden er 6,2%.
Det meste af energien stammer fra importeret olie, hvilket får territoriet til at have mellem fire og fem gange strømomkostningerne i det kontinentale USA. Borgere betaler ingen føderale skatter. Skatteindtægterne går derfor kun til de lokale myndigheder på øerne.
Demografi
Ifølge CIA World Factbook har øerne en befolkning på 104.170 i juli 2014. I 2010 var et flertal af 76% af afrikansk-caribisk oprindelse, 15,6% hvide, 1,4% asiatiske og 6,6% andre. De fleste af indbyggerne stammer fra afrikanske slaver, der blev bragt hit af styrken fra tidligere kolonimagter. Det officielle sprog er engelsk, mens Jomfruøerne Creole, et engelsk-baseret kreolsk sprog, tales mest almindeligt i daglig tale. Spansk tales af 16,8%, hovedsageligt indvandrere fra Puerto Rico og Den Dominikanske Republik, mens 6,6% taler fransk, helst immigranter fra Haiti. 42% af beboerne identificerer sig som baptister, 34% som romersk-katolske, 17% som episkopale og 7% andre. Religiøse minoriteter inkluderer jøder, Rastafarians og lutherske. Den ældste lutherske kirke i den vestlige halvkugle er Frederick Lutheran Church i Charlotte Amalie.
Infrastructure
Den største og vigtigste lufthavn er Cyril E. King Lufthavn i Charlotte Amalie. Henry E. Rohlsen Lufthavn er den største på øen Saint Croix. De amerikanske Jomfruøer er det eneste territorium under amerikansk suverænitet, hvor biler kører på venstre side af vejen. Som på alle amerikanske oversøiske territorier er USAs posttjeneste (USPS) ansvarlig for postforbindelsen. Øerne bruger postnummer VI, og postnumre begynder med 008 efterfulgt af yderligere to numre. Telefonkoden er US +1, efterfulgt af 340.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0