Liège (fransk : Liège, før 1946: Liége ; tysk : Lüttich ; vallonsk : Lîdje) er hovedstaden i provinsen Liège i Belgien. Byen ligger på Maas, ca. 30 km opstrøms fra Maastricht. Byens kaldenavn er La Cité Ardente (De Vurige Stede). Dette navn nævnes for første gang i den eponymous historiske roman af Henri Carton de Wiart fra 1904.
Liège kommune (197 januar 2019) har 197.327 indbyggere, hvilket gør den til den fjerde største kommune i Belgien efter befolkning. Cirka 30.000 indbyggere har udenlandsk nationalitet. Hele byområdet i Liège (med forstæder som Seraing, Saint-Nicolas, Ans, Herstal og Flémalle) har omkring 600.000 indbyggere.
Placering
Byen ligger i det område, hvor de højere Ardennes bliver den kuperede Haspengouw (fransk: Hesbaye), hvor floden Ourthe strømmer ind i Maas. To flodarme af Meuse strømmer nu gennem byen, den faktiske Meuse og den delvis kunstige forsvinden, som Outremeuse-distriktet ligger mellem. Der var en anden flodarm omkring det historiske centrum, som blev udfyldt i det 19. århundrede, som kan ses i det snoede løb på Boulevard d’Avroy og Boulevard de la Sauvenière.
Byen er omgivet af bakker, der faktisk er en del af Ardennesplatået, hvor Meuse og andre vandløb har skåret ud dale. De mest kendte bakker er bakken Sainte-Walburge, der huser Liège-citadellet, bakken Publémont eller Mont Saint-Martin med St. Martins basilika og Cointe-bakken, der huser en monumental bygning fra perioden efter første verdenskrig er synlig fra store dele af byen.
Seværdigheder i Liege
Kirker
Saint Andrew’s Church (Église Saint-André)
Saint Anthony’s Church (Église Saint-Antoine)
Saint Anthony og Saint Catherine’s Church (Église Saint-Antoine og Sainte-Catherine)
Saint Bartolomeus kirke (Collégiale Saint-Barthélemy) med den tidlige 12. århundrede dåbsfont af Reinier van Huy
Saint-Christophs kirke (Église Saint-Christophe)
Saint-Denijs kirke (Collégiale Saint-Denis)
Sint-Foillan kirke (Église Saint-Pholien)
Saint-Gilles kirke (Saint-Gilles kirke)
Saint Jacob’s Church (Église Saint-Jacques), resten af den tidligere Saint Jacob’s kloster
Saint John’s Church (Collégiale Saint-Jean-l’Évangéliste)
Holy Cross Church (Collégiale Sainte-Croix)
Saint Martins basilika (Collégiale Saint-Martin)
Saint Nicholas Church (Église Saint-Nicolas)
Our Lady of the Immaculate Conception Church (Eglise Notre-Dame-de-l’Immaculée-Conception)
Saint Paul’s Cathedral (Cathédrale Saint-Paul)
Saint-Remaclus kirke (Saint-Remacle-au-Pont kirke)
Det hellige sakrament kirke (Église du Saint-Sacrament)
St. Servaas Kirke (Église Saint-Servais)
Saint Walburga kirke (Église Sainte-Walburge)
Saint-Roch kapel (Chapelle Saint-Roch)
Saint Augustine Chapel (Chapelle Saint-Augustin)
Kapellet til korsets døtre (Chapelle des Filles de la Croix)
Abbey of Our Lady of Peace (Abbaye de la Paix-Notre-Dame)
Museer
Grand Curtius, museet, der kaster lys over byens historie og fyrstedømmet gennem en omfattende samling; tidligere bopæl i Jan Curtius
Prehistomuseum, Prehistoric museum; genåbnet i 2016. I Flémalle kommune
Archéoforum, med udgravningsrester fra romersk villa og St. Lamberts katedral
Skatkammeret i St. Paul’s Cathedral (Trésor de la Cathédrale) med blandt andet dyrebare middelalderlige relikvier
Ansembourg Museum, 1700-tals bypalads med meget rig udsmykning
Botaniske haver ved Liège Universitet
Museum of Fine Arts (Liège Beaux-Arts)
Museum La Boverie (siden 2016, før 2013: Museum for moderne og moderne kunst MAMAC) i Palace of Fine Arts of Liège
Museum of Walloon Life (Musée de la Vie Wallonne), folklorisk museum
Tchantches Museum, marionetmuseum med lille dukketeater
Musée Grétry, hjemsted for det 18. århundrede komponist André Ernest Modeste Grétry
Hus af metallurgi og industri i Liège
Museum for offentlig transport i Vallonien
Musée liégeois du armatur, House of Science, Akvarium Museum, Territoires de la Memoire, MADMUSÉE, Friluftsmuseet i Sart-Tilman, Zoologisk museum Liège
Andre seværdigheder
Det Place Saint-Lambert med Archéoforum og Prince-Bishops’ Palace of Liège renæssancestil
Place du Marché (marked) med det 18. århundrede rådhus i Liège og Liège perron, symbolet på byen
Kvarteret Féronstrée med et stort antal historiske kirker, bypaladser og de vigtigste museer; Det berømte søndag loppemarked langs Maas afholdes også her
Den Montagne de Bueren, trappe med 374, udlede fra rue Hors Château i det historiske centrum til citadel Liege
Nogle rester af de middelalderlige bymure, inklusive ved kommandanten af Saint Andrew
Det Monument for intergeallieerden i art deco-stil i Cointe -heuvel
Den store kirkegård i Robermont
Den Guillemins station af arkitekt Santiago Calatrava
Spor og sporvogne
Takket være den tidlige industrielle udvikling har Liège haft et meget omfattende jernbanenetværk med mange industrielle forbindelser. (se kort) Forskellen i højde mellem floden og platåerne i nærheden af Ans var vanskelig at bygge bro. På grund af den betydelige hældning kunne den direkte jernbanelinje mellem Ans og Guillemins ikke bruges af godstog. Der er konstrueret to alternative ruter til dette, herunder en bybane, der kører gennem byens centrum. Byens hovedstation, Guillemins station, et vigtigt trafikskryds, ligger uden for centrum. Den Liège-Saint-Lambert i hjertet af byen, som ligger på byen linje til Herstal. Liège-Carré er også på samme linje.
Den 20. januar 1872 blev den første sporvognslinje, Guillemins Coronmeuse, åbnet af “The liège tramway company Ltd”. Forskellige andre sporvognslinjer fulgte snart åbnet af forskellige sporvognsfirmaer. Af disse virksomheder var der kun tre sporvognsfirmaer tilbage efter fusioner:
TULE: Tramways forener Liège og extensions
RELSE : Railways Economiques de Liège-Seraing and Extensions
NMVB : Det nationale samfund af nabolagets jernbaner, der driver et bynetværk ud over de regionale linjer.
TULE- og RELSE-sporvogne kørte på normale spor og NMVB-sporvogne på meterspor.
I begyndelsen af 1960’erne blev TULE- og RELSE-sporvognsruterne slået sammen til STIL (Société des Transports Intercommunaux de Liège), men den 1. september 1964 blev de to sidste sporvognslinjer, 1 og 4, forvirrede. Der er nu planer om at bygge en anden sporvognslinje, og i det forrige århundrede var der et metro-projekt, TAU (Train Automatique Urbain), en automatisk metro. En prototype heraf kan ses i Museum for offentlig transport i Vallonien.
I 1930 blev der indført trolleybusser, som var bedre egnet til pisterne end datidens svagt motoriserede busser. Den sidste trolleybuslinie blev indstillet i 1971. I øjeblikket arbejdes der på indførelse af en Liège-sporvogn, som sandsynligvis begynder at køre fra 2022.
Lufthavn
Liège Lufthavn, også kendt som Liège-Bierset Lufthavn, (ICAO: EBLG / IATA: LGG) er en lufthavn 10 km vest for Liège. Lufthavnen ligger på Bierset, en del af Grâce-Hollogne. I Belgien er det den største fragtlufthavn og den tredje største passagerlufthavn efter Bruxelles Lufthavn og Bruxelles Syd Charleroi Lufthavn.
Fodbold
Liège er en af de vigtigste byer i belgisk fodbold. Club Liège blev den første belgiske mester i 1896 og ville vinde i alt fem nationale titler. En anden klub fra Liège, Standard Liège, vandt senere ti titler. Standard er nu en fast værdi i første klasse ; Club Liège er faldet til den lavere nationale serie. Klubberne spiller deres hjemmekamp i henholdsvis Stade Maurice Dufrasne (27.670 sæder) i Sclessin- distriktet og Stade de la rue Gilles Magnée (3.000 pladser) i den nærliggende kommune Ans. Også RUS Liègespillede en række sæsoner i den nationale serie før Anden verdenskrig. Senere vandt klubber som Royale Union Liégeoise og RCSJ også Grivegnée nationalt, før de flyttede eller nedrykkede.
Cykling
Byen er start- og ankomststedet i Liège-Bastogne-Liège cykelløbet. Løbet blev først kørt i 1892, hvilket gør det til den ældste cykelklassiker. Starten finder sted på Place Saint-Lambert og slutningen på Boulevard d’Avroy. Tidligere var finishen på Boulevard de la Sauvenière, bagefter var finishen mellem 1992 og 2018 i Liège-forstaden Ans. Liège har allerede fungeret som målgang til Tour de France ni gange. I 1965 bestod den første fase af to dele, begge gange i Liège var de færdige. Derudover er en anden fase startet i Liège. I 2004og i 2012 fundet Le Grand Départ der i stedet. Desuden blev der i 1930 verdensmesterskabet i cykling arrangeret i Liège. Italieneren Alfredo Binda vandt road race for professionelle cyklister.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0