Cuneo (Piedmontese Coni) er en by i Piemonte- regionen med 56.144 indbyggere (pr. 31. december 2018) i det nordlige Italien og hovedstad i provinsen Cuneo.
Cuneo er sæde for stiftet i Cuneo. Byens skytshelgen er San Michele.
Geografi
Cuneo ligger i en højde af 534 m slm og strækker sig over et område på 119 km². Landsbyen San Rocco Castagnaretta hører også til det kommunale område.
De nærliggende kommuner er Boves, Cervasca, Vignolo, Beinette, Peveragno, Castelletto Stura, Caraglio og Tarantasca.
Seværdigheder
Firkanter og gader
Piazza Galimberti med neoklassisk arkitektur, Contrada Mondovi i det historiske centrum (med arkader), Via Roma, den vigtigste arterie i den gamle Cuneo, Viale degli Angeli (mere end 2 km lang)
arkader
Arkader fra middelalderen og barokken (gamle bydel og Via Roma)
Arkaderne fra det nittende århundrede (Piazza Galimberti)
Efterkrigstidens arkader (Corso Nice)
Bygninger og paladser
Palazzo Casa Galimberti (Piazza Galimberti nr. 6)
Domstolens Palads (Piazza Galimberti nr. 7)
Bishop’s Palace (Via Roma nr. 7)
Palazzo della Torre med tilstødende borgertårn (Via Roma nr. 19)
Rådhus (Via Roma nr. 28)
Teatro Toselli, et kendt teater
Santa Maria del Bosco katedral
San Francesco klosterkompleks
Johanneskirken (med freskomalerier af Giovanni Francesco Gaggini)
Helligdom for Madonna della Riva
Sanctuary of Santa Maria degli Angeli
Soleri Viaduct bør også ses
Transport
Cuneo ligger på den europæiske rute E74, der fører fra Asti via Cuneo og Colle di Tenda til Ventimiglia ved Middelhavet.
Derudover er Cuneo udgangspunkt for jernbanelinjerne til Torino og Nice / Ventimiglia. Ruterne til Saluzzo og Mondovì er blevet kørt uden passagertrafik siden 2012.
Cuneo har en kommerciel lufthavn.
Sport
Piemonte Volley er en volleyballklub fra Cuneo. Han spiller i den højeste italienske volleyballliga og var i 2010/11, 2011/12 og 2012/13 i Volleyball Champions League.
Historie
Legend
Legenden siger, at i den tidlige middelalder startede den spredte lokale befolkning et oprør i lyset af konstante overfald af Margrave of Saluzzo. I løbet af dette blev slægtninge til martserne dræbt ved en bryllupsceremoni for en lokal udlejer, hvorefter oprørerne, bange for den tyranniske marchese, trak sig tilbage til et let forsvarligt område, platået mellem floderne Stura og Gesso, området i dagens Cuneo,
Historie
Den første dokumentar omtale af byen Cuneo stammer fra 23. juli 1198, da stedet blev navngivet “libero comune” (“gratis samfund”). Byens navn er afledt af det italienske udtryk for “kilespids”, “pizzo di Cuneo”, og henviser til den geografiske placering på platået mellem floderne Stura og Gesso. Katedralen i Cuneo stammer fra 1198. I middelalderen blev byen betragtet som strategisk vigtig på grund af dens placering. I 1382 gik byen frivilligt ind i Amadeus VI’s indflydelsessfære. fra Savoy, der udviklede Cuneo til en fæstning. Mellem det 16. og 18. århundrede var byen og regionen ofte scenen med væbnede konflikter.
Med våbenvåbenet i Cherasco (1796), hvor kongeriget Sardinien-Piemonte forlod den første koalitionskrig mod Frankrig, blev Cuneo afgivet til Frankrig sammen med Ceva og Tortona. I 1799 blev den fanget af østrigske og russiske hære efter ti dages brand. I 1800 grundlagde franskmennene befæstningerne efter sejren fra Marengo. I henhold til Wienerkongressens sidste akt faldt Cuneo tilbage til Sardinien-Piemonte i 1815.
Slagene og beleiringerne ødelagde stort set bygningerne i det tidlige Cuneo. San Francesco-kirken er en af de få bygninger fra det 15. århundrede, der stadig findes i dag. Dagens gamle by domineres af bygninger fra det 17. og 18. århundrede, den nye by af lukkede bygninger fra det sene 1800-tallet; En særlig funktion er de næsten fuldstændigt eksisterende arkader over brede fortove langs de to hovedgader, Via Roma og Corso Nizza.Den centrale firkant, der forbinder byens to dele, Piazza Duccio Galimberti, stammer fra det 19. århundrede.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0