Karachi (sindhiksi ڪراچي, Karācī, urdu کراچی, Karācī) er Pakistans største by og den Sindh provinshovedstaden. Karachi er det økonomiske hub i Pakistan. Byen ligger ved bredden af det arabiske hav ved mundingen af floden Indus. Hovedstadsområdet er hjemsted for omkring 21,2 millioner mennesker, hvilket gør det til en af de største byer i verden.
Historik
Karachi ligger ved en god naturlig havn ved mundingen af floden Indus. Det har været hjemsted for fiskerlandsbyer siden oldtiden. Byen blev udviklet af britiske kolonimakere i det 19. århundrede. Briterne erobrede byen i 1839 og betragtede den som en flådebase, og fire år senere, efter at have fået kontrol over hele Sindh, flyttede de hovedstaden fra Hyderabad til Karachi. I midten af det 19. århundrede var udviklingen hurtig: havnen og vejnettet blev forbedret, og en jernbane blev trukket ind i byen.
Med fødslen af Pakistan i 1947 blev byen valgt som hovedstad og modtog et stort antal Magyars fra Indien. Der var voldelig etnisk uro mellem Muhajirs og lokale singhs og Pasta i 1980’erne. Byen er også vokset, siden hovedstaden blev flyttet til Islamabad i 1959.
Geografi og klima
Karachi er beliggende ved bredden af det arabiske hav i det sydlige Pakistan. Afstanden til Islamabad, landets hovedstad, er 1.460 kilometer ad vej.
Karachi har en monsunklima, hvor regnen hovedsageligt kommer i juli og august. Den gennemsnitlige lavt om natten er over 20 grader fra april til oktober. Lejlighedsvis forekommer tropiske orkaner i området. I 2010 forårsagede den tropiske cyklon Phet alvorlige oversvømmelser.
Trafik
Karachi har to jernbanestationer, Karachi City og Karachi Cantonment. Alle tog, der afgår fra byen, stopper også ved Kantonment. Forskellige busselskaber har deres egne positioner, men de fleste er beliggende nær Cantonment Railway Station. Rejse Lahore varer 22 timer, Larkanaan kan nås på syv timer. Jinnah International Airport ligger cirka 10 km øst for byens centrum.
Karachi har den største lufthavn i landet og to af de største kommercielle havne i landet: Karachi havn i den sydlige del af byen og Qasim havn i den østlige del af byen. Derudover er der to fiskerihavne, Karachi fiskerihavn og Korachi fiskerihavn. Fiskeriet beskæftiger direkte 300 000 mennesker og indirekte beskæftiger 400 000 mennesker.
Byen har dårlige trafikpropper. Der er mange lokale busser og minibusser, men deres nummerering er vanskelig for den lejlighedsvise besøgende, og busserne er ofte overfyldte. En ringvej er længe blevet planlagt for at afhjælpe overbelastning. I foråret 2011 besluttede statsregeringen igen at udsætte gennemførelsen af planen på 1,5 milliarder dollars.
Økonomi
Karachi er det økonomiske hub i Pakistan. Byen er hjemsted for Pakistans største børs. De fleste internationale virksomheder har deres kontorer i Pakistan. Mange bilproducenter som Toyota og Suzuki har fabrikker i Karachi. Der er oprettet en masse telefonservicecentre i Karachi ved hjælp af it, men den traditionelle industri er stadig grundlaget for dens økonomi.
El-selskabet KESC er en af de største arbejdsgivere i byen og beskæftiger 17.000 mennesker.
Uddannelse
Karachi University blev etableret i 1951. Oprindeligt organiserede det uddannelser, men i 1953 startede det sin egen undervisning for 50 studerende. Det voksede til at være det største universitet i landet og tilbyder langt flere postgraduate studier (kandidat- og ph.d.-grader) end noget andet universitet i landet. I 2011 havde universitetet over 24.000 studerende og 700 lærere fordelt på 53 fakulteter på otte fakulteter.
Byen er vært for landets mest berømte privatskole, Karachi Grammar School, der tilbyder undervisning til både piger og drenge fra førskole til universitet. Det startede som en skole for europæere i midten af det 19. århundrede.
Sport
De mest populære sportsgrene i Karachi er cricket, felthockey, boksning og fodbold.
Hjemmefeltet for byens crickethold Karachi CA er National Stadium, der har plads til 34.228 tilskuere alle i siddepladser. Det er også hjemmefeltet for Pakistan National Team. Landslaget tabte ingen nationale kampe der fra 1955 til 2000. I 2000’erne har vold, især bombetrusler, længe ført til, at ikke-asiatiske hold er ude af stadion. Men i 2009 ankom Sydafrika i en bortekamp.
Gulshare-Iqbal Stadium har en kapacitet på 10.000 tilskuere og fodbold tilskuere 40.000 pladser på det største stadion. Derudover har byen fem og seks tusinde tilskuers fodboldbaner.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0