Chiang Mai (på thailandskeเชียงใหม่, “nordlig rose”) er den sjette største by i Thailand. Det er den kulturelle hovedstad i det nordlige Thailand og hovedstaden i Chiang Mai- provinsen. Det ligger cirka 800 km nord for Bangkok, den nationale hovedstad, i et bjergrigt område. Byen bades af Ping-floden, som er en sideelv fra Chao Phraya.
Chiang Mai har for nylig udviklet sig til en forretningsby, skønt den mangler Bangkoks kosmopolitiske glans. Byen har mange attraktioner for de tusinder af udenlandske besøgende, der besøger den. Den historiske styrke kommer fra at have en vigtig strategisk situation på silkevejen, idet den i dag er et stort centrum for kunsthåndværk og smykker.
Chiang Mai-provinsen har en anslået befolkning på 1,6 millioner mennesker, hvoraf 170.000 er i byen Chiang Mai (2008). Byen har mere end tre hundrede buddhistiske templer, lokalt kaldet wats. Det har flere universiteter og betjenes af lufthavn og tog.
Historik
Mangrai grundlagde Chiang Mai i 1294 eller 1296 på stedet for en gammel by i Lawa- folket, kaldet Wiang Nopburi. Gordon Young nævner i sin bog 1962, The Tribes Hill, at en chef i British Burma fortalte ham, at Wa, et folk, der var nært beslægtet med Lawa, engang boede i Chiang Mai-dalen i “betydelige byer”.
Chiang Mai efterfulgte Chiang Rai som hovedstad i Lan Na. Pha Yu udvidede og befæstede byen og byggede Wat Phra Singh til ære for sin far Kham Fu. Linealen blev kendt som chao. Byen var omgivet af en vollgrav og en defensiv mur, da Taungoo-dynastiet, tæt på Bamar-folket, var en konstant trussel, ligesom hærene fra det mongolske imperium, som kun årtier før havde erobret det meste af Yunnan, i Kina og invaderede i 1292 grænsen til Chiang Hung’s Dai-rige.
Med Lan Na’s tilbagegang mistede byen betydningen og blev besat af Taungoo-dynastiet i 1556. Chiang Mai blev formelt en del af kongeriget Thonburi i 1775 gennem en aftale med Chao Kavila efter kongen af Thonburi, Taksin, hjalp med at udvise Bamar fra Taungoo-dynastiet. Taungoos efterfølgende modangreb førte til afgivelse af Chiang Mai mellem 1776 og 1791. Lampang fungerede derefter som hovedstad i det, der blev tilbage af Lan Na. Derefter voksede Chiang Mai langsomt ud i kulturel, kommerciel og økonomisk betydning for sin nuværende status som den uofficielle hovedstad i det nordlige Thailand, kun andet end Bangkok.
Den moderne kommune går tilbage til et sundhedsdistrikt (sukhaphiban), oprettet i 1915. Den blev opgraderet til en kommune (thesaban) den 29. marts 1935, som offentliggjort i Royal Gazette, bog 52, sektion 80. Først dækker kun 17.5 km² (7 kvadrat miles), blev byen udvidet til 40,2 km² (16 kvadrat miles) den 5. april 1983.
Klima
Klimaet er tropisk.
Uddannelse
Chiang Mai har flere universiteter, herunder University of Chiang Mai, University of Chiang Mai Rajabhat, University of Technology Rajamangala Lanna, University of Payap, University of the East East og University of Maejo, ud over adskillige tekniske colleges. Chiang Mai University var det første regeringsuniversitet oprettet uden for Bangkok. Payap University var den første private institution i Thailand, der fik universitetsstatus.
Internationale grundskoler og gymnasier for udenlandske studerende inkluderer: American Pacific International School, Chiang Mai International School, Chiang Mai German Christian School, Grace International School, Lanna International School, Nakornpayap International School, Prem Tinsulanonda International School og École Française d’Extrême-Orient (EFEO).
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0