Songkhla (Thai : สงขลา ; tidligere Singhala, “City of Lions”; Malay Singora) er hovedstaden i provinsen Songkhla i den sydlige del af Thailand. Det ligger i distriktet (Amphoe) Mueang Songkhla og har haft den administrative status som en “stor bykommune ” (Thesaban Nakhon) siden 1999.
Songkhla har 68.725 indbyggere (fra 2012).
Geografi
Songkhla er beliggende i det sydlige del af landet på en udde mellem Songkhla- søen og Thailandsbugten. Songkhla-søen er en del af Thale Sap, en stor lagune, der er forbundet med havet ved et sund. Det indeholder brakvand.
Afstanden (beeline) til hovedstaden Bangkok er ca. 720 km.
På grund af den attraktive beliggenhed midt i vandet er Songkhla et af de smukkeste badebyer i landet, men uden at tage en væsentlig del af turiststrømmen.
Økonomi og Transport
Songkhla er traditionelt en havn og handelsby. Allerede i 1600-tallet var det et vigtigt centrum for oversøisk handel, f.eks. Med Japan og Europa (se historie). Senere forblev det det centrale knudepunkt for varer fra regionen, men også andre dele af Thailand, Kina, Singapore og Penang. Derudover var der fiskeri, både ved Songkhla-søen og Golfen, forarbejdning af ris, der blev dyrket i det omkringliggende område, keramik- og murværk, og appelsinudvikling.
Songkhla blev forbundet til landets jernbanenet af en gren af den sydlige jernbane, der forbinder Bangkok med Malaysia. Denne filial blev lukket den 1. juli 1978.
Historie
Songkhla er en af de ældste byer i Thailand og har været en vigtig handelsby i århundreder.
Byens beliggenhed er forskudt flere gange gennem sin historie. Ved foden af Hua Khao Daeng (dagens by Singhanakhon) kan du stadig se de gamle bybefæstninger i den daværende by Singora (en forløber for Songkhlas). I det 17. århundrede, under ledelse af muslimske sultaner, var dette en vigtig havneby for oversøisk handel. Skibe fra Japan og Europa opfordrede også toldfri havn til handel, hvilket gav byen stor velstand. I 1642 erklærede Sultan af Singora sig uafhængig af den siamesiske Ayutthaya. Ayutthayas straffeekspeditioner mislykkedes i 38 år, og det var først i 1680, at kong Narai Singoras styrker blev fanget og fuldstændigt ødelagt. En kontrakt for tildeling af stedet tilDet franske østindiske selskab mislykkedes, fordi franskmennene ikke viste nogen interesse for den ødelagte og derfor ubrukelige havn.
En ny Songkhla blev senere bygget et par kilometer længere inde i landet på Laem Son på bredden af Lake Songkhla. På grund af Siams temmelig isolationistiske udenrigs- og handelspolitik efter væltningen i 1688 kunne den imidlertid ikke bygge videre på Singoras tidligere betydning. Efterfølgende blev Songkhla markant påvirket af kinesiske immigranter, især fra Fujian-provinsen (Hokkien). En kinesisk købmand og skattelejer for Hokkien overtog den økonomiske og – takket være kong Taksins udnævnelse af Yiang Hao i 1775 – politisk ledelse. I 1842 blev Songkhlas centrum flyttet igen, denne gang til den anden side af vandvejen mellem Songkhla-søen og det åbne hav, til Bo Yang, hvor det stadig er i dag.
I begyndelsen af Stillehavskrigen var Songkhla et af de vigtigste landingssteder for japanerne til at erobre den malaysiske halvø. De landede deres tropper ved daggry den 8. december 1941 uden nogen betydelig modstand og kom videre sydpå herfra.
Seværdigheder
Wat Matchimawat (også kaldet Wat Klang) på Sai Buri Road – det 16. århundrede buddhisttempel (Wat). De Ubosot’en stammer fra det tidspunkt, hvor kong Nang Klao (Rama III., Reg. 1824 til 1851) og Mongkut (Rama IV., Reg. 1851 til 1868), og viser mange kalkmalerier i Bangkok stil (Rattanakosin stil).
Wat Chai Mongkhon på Phetmongkhon-Chaimongkhon Road, har en Chedi indeholder en levn af Buddha indeholder. Dette blev bragt fra Sri Lanka af en munk ved navn Na Issaro.
Governor’s Palace (National Museum) – bygning i kinesisk stil, bygget i 1878 af den daværende guvernør i provinsen; i dag er det et museum og indeholder u. a. Bronzeskulpturer fra Srivijaya- perioden (8. – 10. århundrede) og keramik fra Ayutthaya-perioden.
Bestået Samila (Samila strand) – blød, hvid sandstrand ca. tre kilometer uden for med mange fyrretræer. Udsigt til offshore øerne “Katz und Maus”. En stor bronzestatue af en havfrue i den ene ende af stranden skildrer historien om Phra Apaimanee af Sunthorn Phu.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0