Aarhus (officielt stavet Aarhus fra 1948 til 2010) er en by i Aarhus kommune i Jylland i Danmark og er landets næststørste med 259 754 indbyggere i selve byen (323 893 indbyggere i kommunen). 1. januar 2014.
Byen har været i det nydannede Midtjylland siden 1. januar 2007 og er det økonomiske centrum i denne region. Byens indbyggere kaldes Århusere. Før 1. januar 2007 var byen også det administrative center for det nu opløste Aarhus amt.
Den 1. januar 2011 skiftede byen navn fra Aarhus til Aarhus ved kommunal beslutning. Det danske sprogudvalg har imidlertid anført, at skrivemetoden med Å stadig er korrekt stavemåde.
Seværdigheder i Aarhis
Aarhus Katedral, Aarhus Rådhus, Aarhus Universitet, Statsbibliotek, Den Gamle By, Botanisk Have, Tivoli Frihed, Aarhus Kunstbygning, Marselisborg Slot, Dokk1, ARoS,
Museer i Aarhus
ARoS Aarhus Kunstmuseum, Den gamle by, Moesgård Museum
Forstæder til Århus
Brabrand, Hasle, Holme, Højbjerg, Risskov, Vejlby, Viby, Åby
Historik
Navnet
Byen var i middelalderen i kong Valdemars jordbog, kaldet Arus, i islandske kilder Aros (efter den gamle norrøne ar-os = “flodens munding”), senere vises den i den kontraherede form af Aars. Først i 1406 fandt man formen Aarhus, som i løbet af 1700-tallet blev det almindelige. Byen nævnes først i 948, da Adam af Bremen nævner, at “Reginbrand, biskop af kirken i Aarhus (Harusam) “, deltager i et kirkemøde i byen Ingelham i Tyskland.
Aarhus blev tildelt byrettigheder i 1441.
Viking by
De ældste fund af huse er de såkaldte pit-huse, der var halvt begravet. Disse blev brugt både som hjem og som værksteder. Der er fundet kamre, smykker og andre genstande i husene og tilhørende lag, hvilket tyder på, at bebyggelsen stammer fra omkring 900 år.
Det antages, at der tidligt var en lille trækirke lige uden for bebyggelsen, omkring hvor klosterkirken er i dag.
Fund af seks runesten i og omkring Aarhus tyder på, at det var af stor betydning i omkring år 1000, da runesten var kun opført for store mænd.
Omkring 1040 var der møder i Aarhus, først af Hardeknud og senere af Magnus den gode.
Resultaterne tyder på, at der var en række håndværk, herunder kamre og træsnidering, men også udenlandske varer fortæller om handel: Vægte og møllesten fra Rhin-området, klebersteinsprodukter fra Nord Skandinavien og keramik fra Østersøområdet.
Fuld
I vikingetiden blev Aarhus omgivet af en halvcirkelformet forsvarsramme, der hovedsageligt fulgte gaderne med navne, der stammede fra den: graven, voldene, Borgporten, helt til havet og langs floden. Langs ydersiden var der sænkere i terrænet, hvor det antages, at der var vådgrav. Den nøjagtige placering af volden er ukendt, men det skete sandsynligvis nogle år efter de første bosættelser, i de tidlige 900’ere. Det blev senere forstærket og bygget højere i flere vendinger, sandsynligvis over fire meter.
Omkring år 1300 var der en stor udvidelse af byen. Det ældste rådhus foran katedralen, et stort bispedømme i Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkeadministrationen på Bispetorv samt flere kannibale huse blev bygget. Desuden blev der bygget en bro over floden ved Immervad og et Holy Ghost Hospital ved Lilletorv. Flodhavnen får også betydning i 1300’erne, og de ældste rester af træ på den sydlige side af floden er dateret til slutningen af århundrede.
I 1477 tillod kong Christian I, at der kunne bygges et komplet anlæg. Byen havde mistet sin militære betydning, den måtte bygges, og nye gader, Volden og Graven, opstod. Ved Brobjerg blev der bygget et karmelitisk kloster med en kirke og på hjørnet af Vestergade og Grønnegade blev Sct. Karensgården byggede for at huse skadedyrsbeboere fra byen. Katedralen blev moderniseret i gotisk stil og føjet til det høje tårn, hvor spiret derefter havde et andet design.
16-1700s
I 1600-tallet krige lidt byen en masse og de kejserlige tropper angribe i perioden 1627 – 29 huskes endnu Wall Steins højborg syd for byen. I 1644 brand beskattet svenskere Århus og i perioden 1657 – 59, blev byen gentagne gange belejret. På trods af disse og andre ulykker som pest og større bybrande, var Aarhus en ret betydelig handelsby gennem 1600- og 1700-tallet. Foruden Danmark og Norge handlede byen stærkt med Lübeck, Amsterdam, England, Frankrigog Spanien. I midten af 1600-tallet udgjorde handelsflåden ca. 100 skibe, og korneksporten til Norge og udlandet var cirka 20.000 tønder årligt. Ved begyndelsen af 1700-tallet steg eksporten til omkring 36.000 tønder. Derefter begyndte nedturen i hele Danmark. I 1735 var der stadig kun en lille handel med Lübeck og Norge, og handelsflåden var kun halvdelen af den størrelse, den havde været, havnen begyndte at blive slibet og i 1768 var der kun 31 skibe tilbage. I 1769 var det ca. 3500 indbyggere i Aarhus.
19. århundrede
I det 19. århundrede kom der fremskridt, da byen havde befriet sig fra dominansen af hovedstaden og Slesvig (Hamborg). Mens byen i 1800 var Jyllands tredje største by, havde byen i 1840 fanget Randers og i 1850 også Aalborg. Efterfølgende er de materielle fremskridt vokset støt, herunder udvidelsen af byens havn og det voksende jernbanenet. Kulturelt set havde byen hævdet sit ry som “Jyllands hovedstad” med sine mange institutioner som Statsbiblioteket, mange institutioner for videregående uddannelser, de fremragende hospitaler, teatret og mere. I begge Slesvigskrig blev byen omgivet af fjenden.Den 31. maj 1849 havde danskerne et vellykket møde mellem prøyssiske husarer og danske drager.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0
