Bergen (norsk udtale (info)) er Norges næststørste by med 275.412 indbyggere den 1. januar 2015. Hovedstadsregionen Bergen havde 414.863 indbyggere på samme tid, mens byområdet i Bergen havde 251.281 indbyggere i 2014. Bergen er opholdsby i Hordaland amt, stiftelsesbyen i Bjørgvin bispedømme i den norske kirke og sæde for Gulating appelret (svarer til svensk appelret). I Bergen er der Universitetet i Bergen, Norges Handelshøjskole og Høgskulen på Vestlandet med uddannelse for ingeniører, lærere og sygeplejersker.
Indtil 1200-tallet tjente byen som opholdsby for kongerne i Norge, inden der blev truffet beslutning om at flytte hovedstaden til den kongelige by hjemby Oslo. Bergen er en stor rederi med flere virksomheder inden for skibs- og olieindustrien.
Byen er en af de mest regnfulde i Europa med ca. 2 250 mm om året, hvor efterårsmåneden september normalt er den regnfulde. Området Bryggen (tidligere kaldet Tyskebryggen efter hanseatiske virksomhed i byen) i byens centrum er kendetegnet ved sine træhuse og indgår nu i UNESCO World Heritage List. Andre attraktioner inkluderer Fløibanen-kabelbanen, Edvard Griegs hjem Troldhaugen med tilhørende museum og Fantofts stavkirke, som er blevet rekonstrueret efter en brand i 1992. Byens mest berømte fodboldhold SK Brann harBurn Stadium som hjemmearena med plads til 17.500 tilskuere.
Bergen ligger på Bergen-halvøen i Midhordland, som er et af de fem distrikter i Hordaland.
Bjerge er meget naturskønne beliggende i slutningen af en fjord og mellem en række forskellige høje bakker og bjergtoppe. Den beskyttede havn skaber gode betingelser for skibsfart og har muliggjort Bergens position som havneby.
Bergen blev sit eget amt (amt) i 1831 og fortsatte som sit eget amt indtil 1972. Derefter fusionerede kommunen med de nærliggende kommuner Arna, Fana, Laksevåg og Åsane, som hørte til Hordaland amt, hvor den fusionerede kommune også lå. Årstad kommune var allerede gået op i Bergen i 1915.
Bergen har to rådhuse, et gammelt fra 1500-tallet og et nyt, rådhus i Bergen, som blev indviet i 1974. Kommunestyret – landsstyret – mødes stadig i det samme hal som siden 1561.
Bergen Kommune deltager internationalt i Unionen for de baltiske byer og i organisationen af verdensarvsbyer samt lokalt i Bergen og Omland Regionale Råd, som er Norges største med hensyn til befolkningstal.
Klima
Bergen har et usædvanligt regnfuldt klima. Byen modtager 2250 mm om året, hvilket gør den til en af de mest regnfulde i Europa. Klimaet afhænger af den geografiske placering og nærhed til Atlanterhavet. Bergen er længst vest på en landmasse, hvor havvindene kommer fra sydvest, og derudover er Bergen omgivet af bjerge, der tvinger regnskyerne til at stige, så de afkøles. Temperaturen nivelleres af havet og for breddegrad er usædvanligt mild om vinteren med et gennemsnit på +3 ° C om dagen i januar (daglig gennemsnit + 1 ° C). Om sommeren er det køligere end inde i landet. Juli er et gennemsnit på + 17 ° C pr. Dag (daglig gennemsnit + 14 ° C).
Stedsnavnet
Navnet Bergen kommer fra det ældre navn Bjørgvin, der betyder ‘bergsängen’.
Historik
Bergen blev grundlagt i 1070 af kong Olav Kyrre. I forbindelse med den flyttede Kungsgården fra Aalkestad til Holmen på bølge indløb. Der blev stenborgen Håkonshallen bygget 1247-1261, erstattet i det 16. århundrede med fæstningen Bergenhus. Bergen var de norske kongers hovedresidens indtil omkring 1300. Kort efter grundlæggelsen blev Bergen også biskopssæde for Vestlandet. I de følgende århundreder voksede Bergens handel med fisk markant, hovedsagelig eksporteret til England. Borgerkrigen i 1100’erne betød en stor pause for Bergen. Magnus Lagaböte gav Bergen sit byhold. I 1250 blev den første handelsaftale underskrevet mellem Norge og Lübeck, og allerede i 1300’erne dominerede Hansan byens handel. Et hanseatisk handelskontor blev oprettet i 1360, den tyske besættelse var stor, og gennem freden i Kalundborg i 1376 blev Hansens herredømme over byen styrket. 1393-1430 Bergen blev plyndret flere gange af vitale brødrene.
Kristian II bekæmpede hanseatene og forsøgte at bryde det tyske monopol i byens handel, men først lykkedes det amterne Kristofer Walkendorf og Erik Rosenkrantz at bryde deres magt gennem Odense-fordybningen. Nordlands- og Finnmarkshandelen blev stadig vigtigere fra 1500-tallet. Indtil omkring 1880 havde Bergen regelmæssige fiskemesser, da bådmængder med tørret fisk kom ind i byen i den tidlige og sensommer. Hanseatisk kontor blev trukket tilbage i 1650. I 1600’erne oplevede byen en storhedstid, og byen var da Nordens førende søby. En brand i 1702 ødelagde næsten hele byen, og det tog indtil slutningen af 1700-tallet og Napoleonskrigene, før byen fik en ny blomstre.
Dette gjaldt også for Bryggen. Kun en fjerdedel af de huse, der står der i dag, er bygget i perioden lige efter 1702, da de ældre lagre langs kajen brændte ned. I de andre huse er kun nogle få kældre i sten ældre end fra 1702. Disse er fra 1400’erne.
Ved overgangen fra sejlads til dampere i 1880’erne var Bergen den førende skibsby og havde stadig den største tonnage i landet i 1917. En ødelæggende brand i 1916 ødelagde store dele af byens centrum. Under 2. verdenskrig gik imidlertid halvdelen af handelsskibe tabt. Bergen blev tilsluttet i 1883 med Voss og i 1909 med Oslo via Bergensbanen. Imidlertid blev ingen vigtig industriby Bergen før omkring 1900, da den blev elektrificeret, i 1914 blev et nyt kraftværk bygget i Samnanger, 30 kilometer øst for byen. Under industrialiseringen fik Bergen blandt andet tekstilindustrien og mekaniske værksteder.
Bergen var den største by i de nordiske lande i det 16. og 16. århundrede og i Norge indtil 1830’erne.
Blandt byens ældre bygninger er Korskyrkan og Mariakyrkan, begge fra 1100-tallet og delene af Håkonshallen fra 1200-tallet og Rosenkrantz-tårnet fra 1500-tallet. Katedralen, oprindeligt Franciscan-klosterets kirke, stammer fra det 13. århundrede.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0