Göteborg er Sveriges næststørste by. Det ligger på vestkysten ved mundingen af Göta-floden. Byen Gøteborg havde 649.832 indbyggere i 2010, mens den større Göteborgs byregion havde 982 360 indbyggere i 2015. Göteborg blev bygget på initiativ af Gustav II Adolf og blev tildelt bystatus i 1621. Göteborg er Nordens femte største by efter Stockholm, København, Helsinki og Oslo. Göteborgs kontinuerlige byudvikling ligger primært i Göteborg Kommune, men er også vokset til de nærliggende kommuner Mölndal og Partille.
Industrikoncernerne Volvo og SKF har hovedkontor i Göteborg. Byen har samlet en række turistattraktioner i byens centrum. Som perler på en bane ned ad Skånegatan er fodboldarenaen Ullevi, Scandinavium hockeyhal, skyskrabere Gothia Towers, videnskabsmuseet Universeum og Liseberg, som er den mest besøgte forlystelsespark i Norden.
Geografi
Göteborg ligger på begge sider af Göta-floden, ved mundingen af floden i Kattegat. Delene af byen nord for Göta-floden ligger på Hisingen, Sveriges fjerde største ø. Det meste af Hisingen ligger i Bohuslän- landskabet, mens resten af Göteborg ligger i Västergötland. Uden for Gøteborg i Kattegat ligger øhavet med mange små øer. Den sydlige del er en del af Gøteborg kommune, mens den nordlige øgruppe hører til Öckerö kommune. Der er i øjeblikket tolv naturreservater i Göteborgsregionen.
Byen kaldes i “Lille London” eller “Sveriges front”. Årsagen til, at byen kaldes “Purple London”, er, at den blev industrialiseret af skotter og engelskmenn i det 19. århundrede, og derfor var der stor handel med Storbritannien på dette tidspunkt. Dette satte sit præg på byen. Mange af de handlende blev velhavende, herunder Chalmers, Carnegie, Dickson, Hall og Keiller. Deres formuer har efterfølgende sat deres præg på mange af byens virksomheder.
Forstæder og forstæder
Göteborg Kommune har ti distrikter fordelt på:
Øen Hisingen med 134.000 indbyggere i distriktene Norra Hisingen, Västra Hisingen og Lundby.
Centrum kerne med 116.000 indbyggere i distrikterne Centrum og Majorna-Linné.
Sydlige Gøteborg med 104.000 indbyggere i distrikterne Västra Göteborg og Askim-Frölunda-Högsbo.
Østlige Göteborg med 145.000 indbyggere i distriktene Angered, Örgryte-Härlanda og Östra Göteborg.
Yderligere 424.000 indbyggere i forstæderkommuner tælles med i hovedstadsregionen Göteborg:
95.000 indbyggere i de fire nordlige kystkommuner Kungälv, Stenungsund, Tjörn, Öckerö.
190.000 indbyggere i de østlige indre kommuner Lerum, Ale, Alingsås, Lilla Edet, Partille og Härryda.
139.000 indbyggere i de sydlige kystkommuner Mölndal og Kungsbacka.
Göteborg er også tæt integreret med tre nærliggende regioner:
Regionen Fyrstad med 186.000 indbyggere i Lysekil, Uddevalla, Vänersborg, Trollhättan, Orust og Munkedal.
Sjuhärad-regionen med 185.000 indbyggere i Borås og nabokommunerne Bollebygd, Mark, Svenljunga, Tranemo og Ulricehamn.
Søndre Halland med 229.000 indbyggere i Varberg, Falkenberg, Halmstad, Hylte og Laholm.
Arkitektur og bygninger
Göteborg er en by, der siden dens oprettelse er designet efter byplaner. Den første blev lavet i 1620-21 efter den hollandske model og omfattede byens centrum, der blev bygget med befæstninger og kanaler, se Gøteborgskanaler. Først i begyndelsen af det 19. århundrede blev byplanen udviklet og voldene og forsvarsanlæggene revet. Bybrande har ødelagt byens bygninger ved flere lejligheder, og af byens oprindelige bygninger i dag kun Kronhusetigen. Efter den sidste store brand blev det besluttet kun at bygge murhuse i Vallgraven, hvor de fortegnede kvarterer havde begrænset højde, hvilket stadig afspejles i dagens centrum. En anden virkning af disse brande og love, der har reguleret bygningskultur i Göteborg i dag, de er så typiske Landshövdingehus at først og fremmest findes i de vestlige dele af Göteborg, Bagaregården, gamle bydel, på Lindholmen og i Lundby på Hisingen.
Nogle eksempler på karakteristiske bygninger i Göteborg
hovedbanegården, Central hus, Fiskekôrka (Fiskekirken), Gammel latin, Kunstig villa, Göteborg Opera, Göteborg Rådhus (med forlængelse af Gunnar Asplund), Göteborg Koncertsal, Masthugg Kirke, Nye Elfsborg, Oscar Fredriks kirke, Pedagogen, Rya CHP-anlæg, afsluttet i 2006, Skansen Kronan, Skansen løve, Skanskaskrapan (Läppstiftet), Social House (Ny pædagog), Svea hus, Svensk messe, Älvsborg, Havørredhave
Broer og tunneler
Angeredsbron, Fontänbron, Gnistängstunnelen, Farm Sten Tunnel, Götatunneln, Göta flodbro, Lundby tunnel, Bronze Bridge (revet i 1969), Marieholmsbron, Marieholm Tunnel, ikke finansieret, Festlokaltilslutning, planlagt, Rosenlundsbron, Tingstadstunneln, Älvsborgsbron
Transport
Veje
Mange af de vestlige svenske veje mødes i Göteborg. Fra syd kommer Europavei 6 fra København og nord fra Europavei 6 fra Oslo. Andre større veje, der mødes i Göteborg, er Europavei 20, Europavei 45 og Riksvei 40. Der er ingen ringvej omkring Gøteborg på østsiden. Dette giver et enormt pres på Tingstadtunnelen gennem byens centrum, en overfyldt tunnel, hvor 120.000 biler om dagen passerer. Den 1. januar 2013 blev købsprissætningen indførti Göteborg. Alle biler skal betale mellem 06 og 18:30 på hverdage. Betaling sker på en månedlig faktura i posten, og prisen pr. Pass varierer mellem 8 og 18 kroner afhængigt af hvornår man går i rushtiden. Indkøbsprisen omfatter Marieholm-tunnelen, en ny bro over Göta-floden og togstunnelen Västlänk.
Tram
Göteborg har med 13 linjer, 132 stoppesteder og 161 km spor i Nordens største tramnetværk, større end de to andre svenske sporvognsbyer Norrköping og Stockholm tilsammen. Der er over 270.000 rejsende hver dag med sporvogne. Den sidste udvidelse kom i 2003 og gik fra Göteborgs centralstation via arenagaden med Ullevi og Scandinavium til Liseberg. De 13 linjer går fra forstad til forstad via byens centrum og er mellem 9 og 24 km lange. Alle linjer undtagen én går via Brunnsparken-krydset, som ligger i Nordstan- indkøbscentret, overfor centralstationen. I den vestlige del af byens centrum er Järntorget et vigtigt kryds med 5 linjer, mens Korsvägen nær Liseberg er krydset øst for centrum med 6 linjer. Næsten alle stop i nettet er mindre end 30 minutters rejse fra Brunnsparken.
I midten kører sporvognen blandet med al slags trafik, men separate filer til bus / sporvogn er ikke ualmindelige. Ude i forstæderne er sporene delvis planløse og har et stopmønster og bygningstil, der minder mere om metroen end sporvognen. Göteborgs første sporvognslinje var hestesporet mellem Brunnsparken og Stigbergsliden, der åbnede i 1879. I 1902 kom elektriske sporvogne, og de fire hestetricykellinjer forsvandt.
Tog
Göteborg har tre pendletog, der kører sydpå til Kungsbacka (8 stationer på 27 km), nord til Älvängen (7 stationer på 31 km) og øst til Alingsås (12 stationer på 45 km). De tre linjer afgår hver halve time, oftere i rushtiden. Göteborg har også fire regionale toglinjer med langt færre afganger. Disse linjer går nord til Strömstad (17 stationer på 180 km), nord til Vänersborg (8 stationer på 86 km), øst til Borås (8 stationer på 72 km) og øst til Skövde og Töreboda (10 stationer på 183 km).
I dag er Göteborg en sækstation, men togprojektet Västlänk til 20 milliarder svenske kroner vil rette op på dette. Västlänk er en 8 km lang tunnel under byens centrum, hvilket gør det muligt at køre med tog. Tunnelen huser også stationerne Haga og Korsvägen. I dag er Liseberg den eneste togstation i Göteborg syd for centralstationen, og denne station ligger 5 minutters gang fra Korsvägen-krydset.
Bus
På trods af det massive tramnetværk har Göteborg også mellem 10 og 15 fodgængerbusselinjer, der passerer gennem byens centrum mindst fire gange i timen. Dette er for det meste ledbusser med boarding gennem alle døre. I rushtiden kører visse regelmæssige buslinjer så ofte som hvert femte minut.
Der er også omkring ti ekspresslinjer fra forstadskommunen til forstadskommunen via Göteborg. Disse har kun et par stop i centrum og farvekoder. En af de mest populære ekspressbusser er Grön Express fra Kungälv til Mölnlycke, som har 41 stop og afgang hvert femte minut i rushtiden.
Fra Nils Ericsson-bussterminalen kører ekspressbusser til de fjernere dele af regionen med lavere frekvens. Disse busser stopper kun ved denne terminal i Göteborg og går til steder som Strömstad, Lysekil og Uddevalla. Den samme busterminal betjener også regelmæssige busser til Sarpsborg / Oslo og Malmø / København.
Lufthavne
I Göteborg-området er der to store lufthavne; Landvetter Lufthavn, beliggende et par miles øst for byen, på motorvej 40 mod Borås og Göteborgs City Lufthavn ved Hisingen.
Göteborg-Landvetter er Sveriges næststørste. Lufthavnen åbnede i 1977 og erstattede den gamle Gøteborg Lufthavn i Torslanda. Årsagen til, at lufthavnen blev navngivet Landvetter på trods af at den var placeret i Härryda sogn, var, at det nærliggende sogn Landvetter havde et navn, der blev betragtet som lettere at udtale for udlændinge. Brevet ä er internationalt acceptabelt kun i de nordiske lande og tysktalende områder.
Göteborgs City Lufthavn, eller Gøteborg City Airport, var tidligere kendt som den militære lufthavn Säve. Dette er byens anden internationale lufthavn. Det ligger 14 km nordvest for Gøteborg på øen Hisingen. Lufthavnen var tidligere militær og blev derefter kaldt Säve. Inden Ryanair startede sine flyvninger derfra, havde lufthavnen kun 9.000 passagerer om året, mens trafikken i 2010 var over 700.000. Antallet forventes at stige, da flere andre virksomheder har talt om at etablere sig der. Gøteborgs lufthavn har kapacitet til at betjene fly som Boeing 767 og Airbus A320.
Göteborgs historie
Området, hvor Göteborg ligger i dag, har haft et særligt strategisk sted i Sverige siden middelalderen: her var landets eneste korridor mod Skagerrak. Sverige stod ellers over Østersøen, eller man blev tvunget til at passere norske eller danske områder for at nå havet. Fra den første del af 1200-tallet hørte den sydlige bred af Göta-flodens mund til Sverige, mens Halland længere mod syd var dansk, og Båhuslen i nord tilhørte Norge. Sverige havde en korridor omkring 15 kilometer ud mod Skagerrak. Flodudløbet tilbyder gode havne, og inden Göteborg blev bygget var der flere byer ved floden. Den ældste var byen Lödöse, som lå fem miles fra flodmundingen. I 1300’erne blev borgen Älvsborgbygget ved floden udgangen for at befæste Sveriges position, og ved fæstningen voksede en lille by med samme navn. Byen Nya Lödöse blev bygget kun en halv mil fra havet, og i 1493 kaldes den kongeriget fjerde største by.
Gøteborg blev grundlagt i 1621 af Gustav II Adolf, der ønskede en velbefæstet by nær mundingen af Gøta-floden. Kendskab til bygningsteknologi blev opnået fra Holland, og folk fra Holland udgjorde et flertal af byens befolkning fra begyndelsen. Senere blev den svenske befolkning tvunget til at flytte til byen.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0