Republikken Irak eller Irak (Arab. العراق, al-‘Irāq ; kurdisk كۆماری عێراق, Komarî Êraq), er en republik i Mellemøsten. Iraks naboer er Saudi-Arabien, Kuwait, Syrien, Tyrkiet, Jordan og Iran. Befolkningen er ca. 40 millioner og dækker et område på cirka 430.000 kvadratkilometer. Irak hovedstad er Bagdad med en befolkning på ca. 8.770.000 mennesker. Andre større byer inkluderer Mosul og Basra. Befolkningen er hovedsageligt opdelt i tre grupper på grundlag af sprog og religion: to tredjedele af befolkningen er arabere, resten er kurdiske. Størstedelen af araberne er shiamuslimer, men omkring en tredjedel af befolkningen er sunnier. Irak er et af de vigtigste olieproducerende lande i verden. Krigen i Irak fandt sted mellem 2003 og 2010.
Geografi
Irakets terræn kan opdeles i fire dele: landets vestlige og sydvestlige ørkener, Eufrat og Tigris-floddale, højlandet mellem disse floder og de nordlige bjerge.
Iraks klima er varmt og tørt. I Bagdad er den varmeste måned i året juli med en gennemsnitlig højde på 44 grader Celsius og den fedeste januar med et gennemsnitligt lavt på 3,8 grader celsius. Fra juni til september regner det normalt ikke overhovedet, 20 mm i december og 27 mm i januar.
På trods af tørken bruges kunstvanding til at dyrke kraftigt i floddalene Eufrat og Tigris, som er de mest frugtbare områder i landet. De vigtigste landbrugsprodukter er korn og datoer, der er tilstrækkelige til eksport.
Iraks højeste top er Zagros-bjerget, 3 607 meter nord for landet, nær grænsen til Tyrkiet.
Historik
Irak, et dobbeltstatslande, havde en tidligt civilisation allerede i 3000 f.Kr. med fremkomsten af de sumeriske og babylonske riger. Perserne erobrede Babylon. Alexander den Store bragte hellenismen som en dynasti af seleucider i 300’erne f.Kr. Parthierne styrede store dele af landet fra 100’erne f.Kr. Rom besatte Mesopotamia i en kort periode fra de parthiske 200’ere. Sassaniderne sejrede siden 300’erne.
Araberne ankom først i det 6. århundrede e.Kr. at bringe islam med. Landet oplevede også en mongolsk erobring. Tyrkisk osmannisk besatte området i 1534.
Som et resultat af den første verdenskrig, kom landet under britisk styre som et Landsforbund mandat.
Irak blev selvstændigt i 1932 et kongerige, der var afhængig af britisk støtte. I 1950’erne kom venstrepopulistiske Abdulkarim Qasim til magten. Et par kupp fulgte. I slutningen af 1960’erne tog det arabisk – socialistiske Baath-parti magten. I slutningen af 1970’erne regerede Saddam Hussein landet som en diktator. I de tidlige dage af Saddams økonomi blomstrede økonomien, da olie producerede rigdom. Dog blev staten overskygget af problemer med nationalitet, da shiitterne og kurderne ikke kunne lide Saddam og gjorde oprør mod ham uden succes. I 1980’erne kørte en lang krig mellem Irak og Iran over Shatt al-Arab lande i en lang krig. Saddam angreb Iran, fordi den troede, at Ayatollah Khomeins herskende regime snart ville kollapse. Krigen, der sluttede i lodtrækningen, ødelagde landets økonomi. Irak besluttede at angribe Kuwait i 1990 i håb om at få mere olie til at dække sin gæld. Den militære rejse vendte dog tab, da USA hjalp Kuwait. Irak blev udsat for en alvorlig økonomisk blokade, der bragte landets økonomi ned. I 2003 invaderede De Forenede Stater Irakfordi han mistænkte at landet udviklede masseødelæggelsesvåben. Saddam gemte sig, blev fanget og hængt. Irak blev ustabilt, da shia- og sunnimilitser kæmpede mod hinanden. Dette fik USA til en blindgyde i Irak. Terrorisme blev mere udbredt og var almindeligt i Bagdad i 2000’erne. I 2010’erne opstod ekstremistiske islamiske isis i den nordlige del af landet, og i 2019 ville den falde. I slutningen af 2010’erne brød der protester i landet.
Økonomi
Den irakiske økonomi er stærkt afhængig af olieeksport og indtægter. 84% af landets eksportværdi stammer fra olie. Cirka halvdelen af eksporten eksporteres til De Forenede Stater. Andre betydelige naturressourcer i Irak er naturgas, fosfat og svovl.
Irak anslås at have verdens femte største oliereserver. I 2016 blev landets kendte oliereserver anslået til 143 milliarder tønder. I samme år var Irak det fjerde største olieproducerende land i verden. Imidlertid planlægger den betydelige investeringer i vind- og solenergi. For tiden bruges solenergi hovedsageligt som kilde til gadelys i større byer, men det er planlagt at generere 2% af vores energibehov fra vedvarende energikilder. Efter krigen er det nationale elektricitetsnet stadig i dårlig stand, og mange steder er elnet kun tilgængeligt et par timer om dagen.
I 2017 kom 87% af landets elektricitetsproduktion fra fossile brændstoffer, 6% fra vandkraft. År med krige og manglende investeringer har ført til en forringelse af infrastrukturen til energiproduktion. Dokan- og Derbandikhan-dæmningerne i Kurdistan rehabiliteres med en nødbistand fra Verdensbanken. Mosul-dæmningen har været problematisk siden den blev afsluttet i 1948. Mosul-dæmningen og dens reservoir er den største i Irak og den fjerde største i verden.
Trafik
Der er 104 flyvepladser i Irak, hvoraf 20 har landingsbaner, der er mere end tre kilometer lange. Den største lufthavn er Bagdad International Airport. Det vender tilbage til aktiv brug; i marts 2013 var der 125 op- eller nedture.
Det nationale luftfartsselskab for Irak er Iraqi Airways.
Der er 2.272 km jernbaner og 37.851 km asfalterede veje. Der er 5 279 km farbare vandveje, hovedsageligt i Eufrat og Tigris.
Befolkning
Den sidste folketælling blev foretaget i Irak i 1987. I 1997 blev folketællingen revideret i dele af landet, men ikke i de kurdiske områder. Der var planlagt en folketælling i 2009, men den blev opgivet. Ifølge premierministeren kunne det have brændt uroen mellem araberne og kurderne. Den CIA udgivet af The World Factbook vurderer, at Irak var i juli 2016 i alt 38 146 025 indbyggere. I 2013 anslår De Forenede Nationers Kontor for Analyse af Irak, at Irak havde ca. 30,97 millioner indbyggere.
Cirka 75-80% af Iraks befolkning er arabiske og 15-20% er hovedsageligt kurdiske i det nordlige Irak. Mindre minoriteter som turkmenske og assyrere udgør cirka 5% af befolkningen.
Iraks fremherskende religion er islam, hvis udøvere er opdelt i shia og sunni. I 2015 tegnede shiiterne 64,4% af landets befolkning, mens sunnierne udgjorde 30,9%. På samme tid udgjorde kristne ca. 1,2% af befolkningen. Foruden islam og kristendom har Irak en række mindretal af forskellige gnostiske trosretninger, såsom Kaka, jiddisch og Shabak, der tilsammen udgør omkring 3,4% af befolkningen. I oktober 2015 godkendte det irakiske parlament et pas, der er diskriminerende, men også diskriminerende over for minoritetsreligioner (ikke-islamisk).Lov. F.eks. Bestemmer det, at hvis en af forældrene til familien er eller bliver konverteret til islam, registreres familiens mindreåriges religion som islam. Ikke-muslimer kan ændre deres religion, men muslimer må ikke konvertere til nogen anden religion.
Irak domineres af arabisk, mens kurdisk tales i nord. Begge er officielle sprog. Derudover er turkmenske, syriske og armenske sprog officielle sprog i de administrative distrikter, hvor en betydelig del af befolkningen taler deres modersmål.
Flygtninge
Som et resultat af volden identificerede FN i sin humanitære gennemgang i oktober 2015 3,2 millioner irakere, der var på flugt fra deres hjemland (interne flygtninge) siden begyndelsen af 2014, i alt mere end 3.000 lokationer. De fleste af de interne flygtninge boede i provinserne Ango, Bagdad, Kirkuk, Dahuk og Erbil. Over 400.000 indbyggere blev rapporteret at være vendt tilbage til deres hjemregion.
I alt sagde 8,6 millioner mennesker behov for humanitær bistand. Næsten alle havde brug for husly og sundhedsydelser, med halvdelen af dem, der havde behov for mad eller vand, sanitet og hygiejne. 45% af de nødlidende er børn. Cirka 2,3 millioner af de nødlidende bor i områder, der ikke er under regeringskontrol, og hvor levering af humanitær bistand ofte er meget vanskelig. Disse kritiske områder beskrives som de vestligste dele af Irak, nemlig det nordlige Anbar, den vestlige Salah al-Din, den sydvestlige del af Kirkuk- provinsen og ca. 3/4 af Ninawa- provinsen. Midt i denne nødsituation måtte FN’s bistandsprogrammer reducere bistanden i juli 2015 på grund af en alvorlig mangel på finansiering. Allerede i oktober var kun 40% af behovet for hjælp resten af året blevet finansieret. Levevilkårene i Irak blev også forværret af koleraepidemien i september 2015 (mere end 1.200 tilfælde inden den 8. oktober 2015).
Operere i den stat, hvor fonden ved tooimivat agenturer under ledelse af den irakiske regering den Martyrs Foundation (Martyrernes Foundation) og Fonden af politiske fanger (politiske fanger Foundation) svarer til før 2003 Baath halvdelen af ofre, der har betalt erstatningen årene.
Kultur
Et traditionelt irakisk måltid inkluderer ris, suppe eller sauce, lam og grøntsager. Vigtige helligdage er blevet fejret ved at ofre en får eller en ged.
Ilham Al Madfai er en kendt irakisk musiker. Traditionelle instrumenter inkluderer den violinlignende rebab og den ossificerede Oud.
Den irakiske filmindustri startede tilbage i 1950’erne, men kun få film blev produceret om året. Under Saddam Husseins regering finansierede staten og Baath-partiet filmene, men bestilte indhold, der tjente partiets formål. Efter Saddams fald blev filmarkiver og udstyr plyndret. I 2011 var Irak en lang tid nomineret til Oscar, og i 2012 blev de første statsfinansierede film afsluttet i år.
Fodbold er den mest populære sport. Det nationale fodboldhold rangerede 98. på FIFAs placering i januar 2011 med 110 klubber med 16.000 registrerede spillere.
Elementerne på verdensarvslisten er:
Assur (Qal’at Sherqat), Den gamle by Erbil, Hatra, Samarra arkæologiske by
Blandt verdensarvsstederne er Assur, Hatra og den arkæologiske by Samarra blevet opført som truet, herunder ødelæggelse af ekstremister, der er målrettet mod dem. Handlinger med forsætlig ødelæggelse af kulturarven under væbnede konflikter klassificeres som krigsforbrydelser i henhold til folkeretten (for eksempel Haag-konventionen og Genève-konventionerne).
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0