Kina, officielt Folkerepublikken Kina (hànzì : 中华人民共和国, pīnyīn : Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó), er det største land i Østasien og verdens mest folkerige land.
I september 2019 havde Kina en befolkning på ca. 1.398.864.000 indbyggere. Det har et landareal på 9.388.211 km² og grænser op til 14 lande: Mongoliet, Rusland, Nordkorea, Indien, Nepal, Pakistan, Afghanistan, Tadsjikistan, Kirgisistan, Kazakhstan, Bhutan, Myanmar, Laos og Vietnam.
Kina er verdens ældste stadig eksisterende civilisation. Landets historie er kendetegnet ved gentagne splittelser og genforeninger mellem skiftende perioder med fred og krig og voldelige dynastiske skift. Makten blev koncentreret i hænderne på den kinesiske kejseren, men skiftede undertiden til magtfulde embedsmænd og regionale krigsherrer. Landets territoriale fordeling har varieret i historien. I mange århundreder, især fra det 7. århundrede til det 14. århundrede, blev Kina betragtet som verdens mest avancerede civilisation og var Østasiens dominerende kulturelle centrum.
I 1800- og 1900-tallet var landet for svagt til at bekæmpe europæisk kolonialisme og japansk invasion, og perioden var kendetegnet ved stadig tilstedeværende dissens og økonomisk stagnation. Efter en blodig krig med Japan fra 1937 til 1945 fortsatte kampene i form af en borgerkrig mellem nationalister og kommunister, og efter Mao Zedong og kommunistenes sejr blev Folkerepublikken Kina oprettet på fastlandet, mens den tabende part trak sig tilbage til øen Taiwan, hvor de fortsatte og regere som Republikken Kina. Folkerepublikken Kina er derfor på en måde kun en af to kinesiske stater.
Kinas økonomi er traditionelt blevet kendetegnet ved en relativt dårlig landbrugssektor med 800 millioner landmænd, mens de største kystbyer gennemgår en hurtigt voksende eksportledet industrialisering. Efter år 2000 har Kina i stigende grad markeret sig som en teknologisk og økonomisk supermagt.
Geografi
Folkerepublikken Kina grænser op til Tadsjikistan, Kirgisistan, Kasakhstan, Rusland, Mongoliet, Nordkorea, Det gule hav, Det østkinesiske hav, Formosa-strædet, Sydkinesiske Hav, Vietnam, Laos, Myanmar, Bhutan, Nepal, Indien, Pakistan og Afghanistan.
Kina har mange forskellige landskaber, hvor bjerge og platåer dominerer i vest og lavlandet i øst. De vigtigste floder flyder fra vest til øst (Chang Jiang (Yangtze), Huang He, Amur) og undertiden mod syd (Pearl River, Mekong, Brahmaputra).
Meget af Kinas landbrugsjord er i områderne omkring de to vigtigste floder, Chang Jiang (Yangtze) og Huáng Hé, og omkring disse floder er vuggen af den kinesiske kultur og civilisation.
Mod øst er store og tæt befolkede flodsletter ved Det gule hav og det østkinesiske hav ; kysten mod det sydkinesiske hav er mere kuperet. Hele det sydlige Kina er kuperet med et antal lave bjergkæder.
Mount Everest er verdens højeste bjerg, der ligger på grænsen mellem Kina og Nepal.
I vest er der en stor slette, og mod syd er der en støt stigende kam, der gradvist bliver bjerge og den mægtige Himalaya. Den højeste top er Mount Everest. I det nordvestlige hjørne er der også tørre ørkenlandskaber som Taklamakan og Gobiørkenen.
I lang tid har Kinas sydvestlige grænse været præget af de høje bjerge og dybe dale i Yunnan- provinsen. Ud over bjergene ligger de moderne stater Indien og Myanmar.
Klima
Dybdegående artikel: Kinas klima
Kinas klima er meget varieret på grund af de varierende topografiske og geografiske forhold i landet. En af de vigtigste klimatiske træk er monsunen. Den årlige cyklus af regntid og tørke udgør en meget vigtig del af livet for den tætte befolkning i den østlige halvdel af landet. Selvom Kina befinder sig ved Stillehavet, er det fugtigt fra Det Indiske Ocean, når monsunen starter i det sene forår. Steder, der næppe ser en dråbe vand eller en enkelt snefnug i januar, kan oversvømmes med vand i august. Alvorlige oversvømmelser kan påvirke de store floder, især Chang Jiangog alene i det 20. århundrede mistede hundretusinder af mennesker deres liv. I september, når kolde nordlige vinder går mod syd, begynder monsunen at trække sig tilbage.
Chang Jiang (Yangtze) er Kinas vigtigste transportår for indenrigs- og kystfragt. På samme tid har oversvømmelser, der er forbundet med monsunen, længe været et stort problem for dem, der bor i tilstødende områder.
Nogle områder kan have meget store temperaturforskelle gennem året, især i de indre, østlige områder. Her har vinteren meget lave temperaturer, mens sommeren er varm og undertrykkende. Temperaturvariationen fra dag til dag er temmelig lille, og årstiderne er normalt nøjagtige hvert år. Den kolde luft fra Sibirien skubber sydpå ind i det østlige Kina og kan trænge ind i de sydøstlige områder. Hong Kong er en af de få kystbyer i troperne, der kan nå temperaturer ned til 0 ° C. Selvom det er koldt, forårsager den tørre luft lidt sne. De nordøstlige områder på den anden side kan få sne, og her forbliver sneen normalt i lang tid.
Gobi-ørkenen i det indre Mongoliet er en af verdens største ørkener. Kinas klima er meget varieret på grund af de varierende topografiske og geografiske forhold i landet.
Vinteren i Kina kan være overraskende kold på så lave breddegrader, men sommeren er så varm og fugtig som man kunne forvente. Den mest behagelige tid i Kina er måske i oktober, når du har lange perioder med sol og behagelige temperaturer.
De vestlige regioner i Kina har et andet vejrregime. Her finder du Gobi-ørkenen på grænsen mellem Kina og Mongoliet ved siden af Tarimba-bassinet, som tidligere husede en enorm sø med brevvand. Både ørkenen og bækkenet modtager meget høje temperaturer og tørre forhold om sommeren. Længere mod nord er klimaet mere som i Sibirien, med iskolde og tørre vintre og kølige somre med nogle regnbyger. Det store Tibetplateau er en meteorologisk verden af sig selv, og meget af dette er uudforsket.
Flora og fauna
Det vestlige Kina domineres af græsarealer og ørkenområder, mens det østlige Kina har skove. Tidligere dækkede skoven landskabet, men i moderne tid er kun en ottendedel af landet bevaret. De fleste af disse skovområder er i nordøst, men der er også noget syd og øst for det tibetanske plateau. Dette område har også rododendroner i dalsiderne. Nord for Chang Jiang-floden er der løvskove, der strækker sig til barskove længere nord, mens der syd for Chang Jiang er stedsegrønne store blandede skove, der strækker sig ind i tropisk regnskov endnu længere syd. I udkanten af ørkenområderne i nordvest er der skovterræn, der bliver til steppe og ørkenkrat.
Som med plantelivet varierer dyrelivet også vidt mellem forskellige regioner. Et af stedene med unikt dyreliv er Tibet, der har yak og takin. Skovene i Tibet og Sichuan er også det eneste sted i verden, hvor rød panda lever. Den gigantiske panda findes kun i Sichuan og lever i bambusskove. Andre sjældne arter i Kina er de gigantiske salamandere i den vestlige del af landet, den kinesiske alligator, skovlen og den funktionelt uddøde kinesiske floddelfin i Chang Jiang.
Dyrelivet i det nordlige og vestlige Kina har meget til fælles med resten af Central- og Nordasien, og her har du asiatisk vildurt, gazelle, ulv og bakteriekamel. I sydøst finder du leoparder, tigre, vandbøffler, desercats og aber.
Den gigantiske panda er en bjørn, der udelukkende lever i Kina. Det er total fred og betragtes som en national helligdom.
Politik og administration
Folkerepublikken er en socialistisk republik og en (ikke-føderal) centralstat. Landet styres på grundlag af forfatningen fra 1982. Kinas nuværende præsident (fra 2019) er Xi Jinping, og den nuværende premierminister er Li Keqiang.
I tråd med formand Mao Zedongs undervisning om det revolutionære partis status som mobiliserende repræsentant for bønder og arbejdernes objektive klasseinteresser, har det kommunistiske parti i Kina et politisk magtmonopol, og der er uklare skillelinjer og en glat overgang mellem det kommunistiske parti og de statslige regeringsorganer. Statens system består derfor af to parallelle, hierarkiske strukturer til politisk formulering og gennemførelse – den formelle statsstruktur med National People’s Congress, regering og præsident på nationalt niveau, og den tilsvarende parallelle partistruktur med partikongressen, centralkomiteen / politburo ogGeneralsekretær.
Mens Kinas økonomi blev liberaliseret efter Deng Xiaopings overtagelse af magten i 1980’erne, er det politiske system ikke blevet lignende demokratiseret. Der er en vis grad af demokrati på det lokale politiske niveau, og siden slutningen af 1980’erne har Kina haft kommunale valg. Fra 2008 havde 900 millioner kinesere brugt deres stemmerettigheder. Valgmændene kan imidlertid ikke vælge mellem flere partier, og Kommunistpartiets lokale grene kontrollerer, at de valgte kommunepolitikere ikke forlader partilinjen. På nationalt plan er der ingen politiske valg, og det politiske ledelseslag komplementerer sig selv. Da Hu Jintos efterfølger som landets øverste leder skulle udnævnes i 2012, var det formelt partikongressen, der ville tage beslutningen, menDen stående komité for politburo havde allerede udnævnt Xi Jinping på forhånd til at efterfølge generalsekretær. Året efter blev han også valgt til Kinas præsident af landets folkekongres, ved et valg, der var en ren formalitet.
De, der arbejder for at implementere et flerpartisystem, bliver retsforfulgt af myndighederne. Hong Kong, der blev indarbejdet i Folkerepublikken Kina i 1997, er en undtagelse fra dette system og har stadig flerstemmelig demokrati. Ikke desto mindre kan Beijing-myndighederne gribe ind i Hongkongs politiske liv og forbyde regimekritiske partier, såsom dem, der kæmper for uafhængighed. Kina har stærke begrænsninger for foreningsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, ret til at få børn og religionsfrihed. Det politiske liv har til tider været præget af korruptiontil trods for synlige og officielt prioriterede kampagner med hårde sanktioner for korrupte ledere. En højprofilt retssag sluttede i 2013 med overbevisning for Bo Xilai, partileder i Chongqing-provinsen.
Det politiske liv foregår primært inden for det kommunistiske parti, selvom der har været forsøg på at etablere alternative politiske bevægelser. Myndighederne betragter Falun Gong- bevægelsen som en konkurrerende samfundsorganisation og forfølger dens medlemmer. Studerende i Beijing gennemførte demonstrationer for demokrati i 1989, men protesterne blev brutalt afvist af landets militære styrker. Fagbevægelsen i Kina havde 137 millioner medlemmer i 2006, men har ringe mulighed for at repræsentere sine medlemmer: I det regulerede samarbejde mellem partierne på Kinas arbejdsmarked har fagbevægelsen en position, der er underordnet partiet og arbejdsgiverne.
Menneskerettigheder
Demonstrator i Hong Kong til støtte for regimekritiker Liu Xiaobo. Lius krav om politisk reform betød, at han blev dømt til lange fængselsstraffe for “undergravende aktiviteter”.
Brugen af censur er udbredt, og Kommunistpartiet undertrykker enhver organisation, som den betragter som en trussel mod dens magt – som tilfældet var med demonstrationerne på Tiananmen-pladsen i 1989. Kina er det land i verden, der fordømmer og begår de fleste dødsdomme, både relativt set og i absolutte termer. Myndighederne holder antallet af henrettede hemmeligheder, men Amnesty International vurderer, at Kina dræber flere tusinde mennesker hvert år.
I forkant af sommer-OL i 2008 lavede Amnesty International en rapport om Kinas krænkelser af menneskerettighederne. I hjertet af rapporten var undertrykkelsen af befolkningen i Tibet, fængsling af menneskerettighedsforkæmpere, uretfærdig brug af tvangsmidler som omskoling af lejre mod dem, der ønsker at promovere deres sag over for myndighederne, og restriktioner for journalister og censur på internettet.
Siden Jiang Zemins ledelse i 1990’erne har Kinas kommunistpartis reklameministerium kontrolleret alle kinesiske medier. Efter at Hu Jintao overtog i 2002, i nogle få år, blev der noget blødgjort, og medierne på dette tidspunkt kunne skrive om sociale problemer og kritisere korruption i den lokale regering. Fra 2005-2006 blev linjen hårdere igen, og kritiske aviser og publikationer blev mærket som ulovlige og lukket ned. På samme tid indførte myndighederne streng kontrol med internettrafikken og gennem systemet kendt som ” Den kinesiske firewall»Blokerer udenlandske websteder samt skærme og censurere kinesiske internetbrugeres private kommunikation og aktivitet på sociale medier. I 2010 var der igen mere åbne forhold, hvor bloggere kunne skrive om sociale og politiske reformer og kinesiske brugere kunne nå internationale websteder, men efter at Xi Jinping tog magten i 2012 blev nye teknologiske barrierer og love indført hindrer ytringsfriheden på Internettet i Kina.
I 2014 indførte myndighederne en stor national database, hvor borgerne rangeres i henhold til Kommunistpartiets mål for pålidelighed og troværdighed, og disse oplysninger bruges til at straffe og belønne mennesker i henhold til hvordan de har opført sig i trafikken, på offentlig transport, på internettet og ellers i samfundet. Mennesker, der scorer dårligt i dette “sociale kredit” -system, kan have dårligere jobmuligheder, dårligere internetadgang, nægtet skoleplads eller nægtet rejse.
Turisme
Med 60,7 millioner udenlandske besøgende i 2017 var Kina den fjerde største turistdestination i verden. Størstedelen af udenlandske besøgende er imidlertid kinesere fra Taiwan, Hong Kong og Macao, og hvis de udelukkes, modtog landet 26 millioner udenlandske turister i 2014. De fleste udenlandske turister kommer fra andre lande i Asien, og de lande med det største antal turister til Kina er Sydkorea, Japan, Rusland, USA, Vietnam, Malaysia og Mongoliet. Cirka 20% af turisterne til Kina er europæiske, og omkring halvdelen af dem er russere.
Kunst, verdensarv og museer
I Kina har visuel kunst altid været meget anset, og de ældste bevarede malerier stammer tilbage til det 20. århundrede f.Kr. Fra ca. 400’erne e.Kr. tegning med blæk og børste blev almindeligt blandt embedsmænd og andre i eliten, og det faktum, at kinesisk kalligrafi også har en høj status som kunstform, hænger sammen med det faktum, at det var den litterære klasse, der begyndte med visuel kunst. Fra Song Dynastiets tid ca. omkring år 1000 var der en stor udvikling inden for kinesisk landskabsmaleri, og i denne æra kom også fugle- og blomstermaleriersom en kunstform. Et format, der er fælles for kinesisk visuel kunst, er de lange, stribeformede ruller, såkaldte “vandrette billeder”. Dette format er meget gammelt i brug til fortællende figurer, men fra Song-æraen og fremefter blev de også brugt til panoramaudsigt over flod- og bjerglandskaber.
Fra Yuan-dynastiet (1271–1368) tog billedkunst en mere personlig retning. Den største kinesiske maler i denne tid var Zhao Mengfu, kendt for sine hestemalerier. Andre berømte kunstnere fra denne æra er Wang Meng og Ni Zan. Under Ming-dynastiet (1368–1644) fik kunsten en tilbagevirkende tendens, idet man ledte gamle mestre til inspiration. Kendte kunstnere fra Ming-æraen er Shen Zhou og efterfølgeren Wen Zhengming. Qing-dynastiets kunst (1644-1912) begyndte med en tilbageslag mod tilbageslag under Ming, med de tre malerier munke Zhu Da, Shitao ogKun Kan som nøglespillere. Senere i Qing-perioden var der ingen generel tendens inden for kinesisk visuel kunst, og alle malere havde deres egen stil. I det 19. århundrede blev kinesisk visuel kunst præget af tilbagegang på grund af landets sociale og økonomiske problemer.
Der er eksempler på kinesisk skulptur, der går tilbage til Yangshao-kulturen og fra bronzealderen, men det var først indtil buddhismen kom ind i landet, at skulpturer i et større format blev almindelige. BuddhaStatuerne begyndte at tage menneskelig form i det første århundrede e.Kr., og med udviklingen af forskellige retninger inden for buddhismen var der også stor spænding i oprettelsen af Buddha. Fælles for de fleste var imidlertid, at de var meget statiske to-dimensionelle, og var beregnet til at ses fra fronten. Fra 500’erne blev den kinesiske skulptur mere tredimensionel, og fra 600’erne blev skulpturerne næsten overdrevne kropslige. Senere i den kinesiske kunsthistorie er designsproget fra 400-700’erne bevaret og stort set gentaget eller varieret i stil med overdrevne former.
Kineserne har aldrig skarpt skelnet mellem kunst og kunsthåndværk, og retninger inden for sidstnævnte har med jævne mellemrum haft stor prestige. Kinesisk keramik stammer fra stenalderen og fra det 6. århundrede e.Kr. gennemboret porcelænet. Dette blev snart en vigtig vare, der blev eksporteret vest til Mellemøsten og Europa. Fra 1300-tallet begyndte kinesiske porcelænskunstnere at eksperimentere med blå koboltfarve over hvidt porcelæn, og Jingdezhen blev centrum for landets porcelænsproduktion. Porcelænsteknikkerne blev videreudviklet i Ming- og Qing-perioderne, og siden 1700-tallet har kinesisk blå-hvid og emalje-dekoreret porcelæn også været en kilde til inspiration og rollemodel for keramikere i Vesten.
Ædelmetaller har aldrig spillet en central rolle i kinesisk kunsthåndværk, men fra Shang-dynastiet (ca. 1550–1045 f.Kr.) kendes sofistikerede metoder til støbning af bronze. Udgravninger har i dag modtaget store mængder bronzegenstande fra landets tidlige historie, hvor især bronzefartøjer, der bruges til ofring til forfæders ånd, er unikke. Ved siden af bronzen har jade også været speciel for Kinas kunsthåndværk, og fra Han-dynastiet (202 f.Kr. – 220 e.Kr.) finder du hele kostumer af jadeplader. Fra senere perioder er der små elfenbenskulpturer, inklusive Ming-dynastiet. Især fra kinesisk håndværkstradition er brugen af næsehorn, inklusive vinkrus.
Siden Folkerepublikken Kina ratificerede UNESCOs konvention om beskyttelse af kultur- og naturarv i 1985, har landet modtaget 53 poster på listen over verdensarvsteder, som er det næstmest i verden. Blandt de mest berømte World Heritage Sites i Kinas Forbudte By i Beijing, Den Kinesiske Mur, Potala Palace i Tibet og terracotta hær ved Qin Shi Huangdis mausoleum.
Sport
Kina er blandt de tidligste steder i verden, hvor sport begyndte. Der er bevis for, at Kina er det sted i verden, hvor en form for fodbold først blev spillet. Andre populære sportsgrene i Kina: kampsport, bordtennis, badminton, svømning, basketball og for nylig golf og rugby. Brætspil som go, xiangqi (kinesisk skak) og mahjong (májiàng) og i nyere tid er skak populære spil i Kina.
I kinesisk kultur betragtes det som vigtigt at være fysisk aktiv, og man kan se seniorer træne qigong og tai chi i morgenparker og studerende, der laver strækøvelser på skolens grund. Den professionelle amerikanske basketballliga NBA har mange unge fans i Kina, og Yao Ming er et stort idol for dem.
Sommer-OL 2008 blev afholdt i Beijing og andre byer i Kina.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0