Fyrstendømmet Liechtenstein er et lille land i Alpernes bjergkæde i Centraleuropa mellem Schweiz og Østrig. Med sin bjergdominerede geografi er Liechtenstein en feriemål for mange, der deltager i vintersport, selvom det måske bedst er kendt som et skatteparadis. På trods af dette er landet ikke meget urbaniseret, der er stadig mange små, karakteristiske marker og gårde. Liechtenstein er det mindste tysktalende land i verden.
Geografi og klima
Liechtenstein består for det meste af bjerglandskaber (Alperne), men der er også noget lavland der.
Selvom landet er et bjergland, er klimaet i landet relativt mildt og svarer stort set til klimaet i det sydlige Norge. Vindfaldet fører til det tidlige forår og det lange efterår. Om sommeren er temperaturerne ofte mellem 20 og 28 grader, mens de om vinteren sjældent går under 15 grader.
Sammen med Uzbekistan er Liechtenstein det eneste land i verden, der hverken grænser op til havet eller havet.
Demografi
Ved udgangen af 2012 havde Liechtenstein en befolkning på 36.838 indbyggere.
Mindre end to tredjedele af befolkningen (65,8%) er Liechtenstein-borgere. Den udenlandske befolkning er overvejende tysktalende (20,8%) (10,8% schweizisk, 5,9% østrigsk, 3,4% rig tysk). Andre befolkningsgrupper inkluderer italienere (3,3%), det tidligere Jugoslavien (3,3%), Tyrkiet (2,6%) og andre udgør 4,8%.
75,7% (2003) er katolikker, 10,9% har ingen religiøs tilknytning, 7,0% er protestanter og 4,2% er muslimer. Fra 1997 findes det katolske erkebispedømme Vaduz, der udgør hele Liechtenstein.
Historik
Fyrstendømmet er baseret på erhvervelsen af Liechtenstein-familien af Schellenberg (1699) og Vaduz (1712) amterne. Den tyske kejser Karl VI ophøjede amtet og Liechtensteiner i kongen. Navnet Liechtenstein stammer fra Borgen Liechtenstein af Mödling.
Da det tysk-romerske imperium blev opløst, gik fyrstedømmet Liechtenstein som en suveræn stat ind i Rhinen og fra 1815 til det tyske konføderation. Da dette blev opløst i 1866 forblev det en uafhængig tysk stat og var en af de få tyske stater, der ikke blev en del af den føderale stat, der kaldes det tyske imperium i 1871. Indtil første verdenskrig var Liechtenstein stærkt forbundet med dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Efter denne opløsning blev Liechtenstein tættere forbundet med Schweiz, brugte deres valuta og indgik en toldunion. Landet blev skånet for 2. verdenskrig på grund af dets politiske neutralitet. Landet har siden oplevet stor økonomisk vækst.
Politik
Liechtenstein er et konstitutionelt monarki, der styres af en prins. Den nuværende prins, Hans Adam II, efterfulgte sin far i 1989. I 2004 overleverede han regeringen i landet til sin søn Alois, dog får fyrste titlen Alois først efter sin fars død. Landets parlament kaldes Landdagen og består af 25 repræsentanter valgt af folket (15 fra Oberland og ti fra Unterland). Regeringen består af fem medlemmer.
I en folkeafstemning den 1. juli 1984 stemte Liechtensteins mandlige vælgere med et svimlende flertal af kvinder ved nationale (men ikke lokale) valg. 2.370 stemte for (51,3%), mens 2.251 stemte imod. På kommunalt niveau fik kvinder stemmeret mellem 1976 og 1986 som det sidste land i Europa. De tre sidste kommuner, Balzers, Triesen og Triesenberg, gav kvinder stemmeret i 1986.
I modsætning til de fleste andre konstitutionelle monarkier har prinsen en betydelig magt, som har været genstand for debat i de senere år. En folkeafstemning om en ny forfatning i marts 2003 gav prinsen endnu større magter. Hans Adam, der bor i et stort slot på det, der kaldes et klippebjerg over hovedstaden Vaduz, havde truet med, at han og den fyrste familie ville flytte deres ophold til Wien (hvor den fyrste familie boede indtil 1938), hvis folket ikke accepterede den nye forfatning. Afstemningen gav et stort flertal for og i det mindste bekræftede den fyrste familiens udbredte popularitet i Liechtenstein.
Kommuner
Liechtenstein består af to landskaber (Landschaften) – Oberland og Unterland – som igen er opdelt i elleve kommuner (Gemeinden). Oberland har i alt 23.678 indbyggere, mens Unterland har i alt 13.160 (i alt 36.838).
Udenrigspolitik
Liechtenstein tiltrådte FN i 1990, og er sammen med Schweiz, Norge og Island et af de fire medlemmer af EFTA. Landet er også tilknyttet EØS. Den nuværende udenrigsminister er Rita Kieber-Beck.
Der er en konflikt mellem Liechtenstein på den ene side og Den Tjekkiske Republik og Slovakiet på den anden side. Konflikten vedrører beslaglæggelse af jord- og skovejendomme på ca. 1 600 km², slotsejendommer, kunstsamlinger og andre aktiver af First Family og omkring 30 andre Liechtensteiners i det daværende Tjekkoslovakiet efter 2. verdenskrig som følge af Beneš-dekret. På grund af det faktum, at Liechtenstein var neutral under 2. verdenskrig, har Liechtenstein altid hævdet denne konfiskation som ulovlig. Beneš-dekreterne er også ugyldige med hensyn til folkeretten. For at forhindre Liechtenstein i at søge erstatning som følge af forholdet har Den Tjekkiske Republik og Slovakiet ikke ønsket at anerkende Liechtenstein som en suveræn stat med tilbagevirkende kraft. Liechtenstein anerkender derfor ikke de to andre stater, som skabte problemer i forbindelse med EØS-udvidelsen. Ifølge Liechtenstein-myndighederne er tvisten om konfiskation nu klar til at blive hørt i Den Internationale Domstol.
Økonomi
Prinsen af Liechtenstein er blandt verdens rigeste statschefer, og folket i landet har en af de højeste levestandarder i verden.
Liechtenstein har en vigtig finansiel sektor. De fem største Liechtenstein-banker har omkring 1.400 ansatte, og mange internationale banker har også etableret sig i Liechtenstein. LGT Bank ejes af den første familie. Ligesom i Schweiz beskytter landets love bankernes ret til ikke at videregive oplysninger om deres kunder.
Mange virksomheder er registreret i landet af skattemæssige grunde. Der er faktisk flere virksomheder i Liechtenstein end mennesker. Landets industri producerer et stort antal dyre specialprodukter.
Liechtenstein bruger schweiziske franc, men mynter også sine egne mønter ved specielle lejligheder.
Liechtenstein er et skatteparadis, hvor der er en fuld tavshedspligt vedrørende alle bankindskud og skattespørgsmål.
Ferier og helligdage
Der er 18 helligdage. De fleste er hentet fra kirkeåret. Undtagelser fra dette er første nytårsdag, Labor Day 1. maj og National Day 15. august. De kirkelige helligdage er hellig søndag den 6. januar, Torah messe, 2. februar, Sankt Josephs dag, 19. marts, langfredag, anden påskedag, Kristi himmelfartsdag, anden pinse, Kristi legeme, Jomfru Marias fødselsdag, 8. september, Allehelgensdag, 1. november,Marias modtagelsesdag 8. december, juleaften, første juledag, St. Stephen’s Day (anden juledag) og nytårsaften (nytårsaften).
Nationaldag, State Fair Day, er 15. august. Den blev introduceret i 1940. Datoen blev valgt dels fordi det allerede var en fridag til fejringen af Jomfru Marias Himmelfart og dels fordi den regerende prins Franz Josef II havde sin fødselsdag dagen efter. Dagen kaldes også Fürstenfest. Efter Franz Josef II’s død i 1989 blev det besluttet at beholde datoen. Nationaldagen blev fastsat ved lov i 1990.
Kultur
For at være et så lille land har Liechtenstein et imponerende antal kunstneriske og kulturelle aktiviteter og en blomstrende ungdomskultur. Foruden forskellige kulturelle organisationer er der et nyt landemuseum, der blev åbnet i november 2003. Der er også et kunstmuseum, et skimuseum, et postmuseum, flere lokale museer og i Schaan Theatre am Kirchplatz. I oktober 2003 blev Kleintheater Schlösslekeller (det lille teater Slottskjelleren) åbnet i Vaduz. Bandet Elis kommer fra Liechtenstein.
Sport
Liechtenstein fodboldhold spiller i schweiziske ligaer. FC Vaduz er landets mest vindende fodboldklub, og har ved flere lejligheder spillet i den højeste liga i Schweiz, Axpo Super League. Efter at have vundet den nationale cup-turnering i fodbold flere gange, har FC Vaduz været et regelmæssigt træk i den europæiske liga og dens forløbere. FC Vaduz spiller ligesom det nationale fodboldhold deres hjemmekampe på Rheinpark Stadium.
Alpint er almindeligt i Liechtenstein og er en sport, som landet har påstået uden for sine egne grænser. Hanni Wenzel har vundet en bronzemedalje ved de Olympiske Vinterlege i 1976, samt to guldmedaljer og en sølvmedalje ved OL i 1980. Hendes bror Andreas Wenzel har vundet en olympisk bronzemedalje fra Winter Games i 1980, i tillæg til en bronzemedalje i 1984. Landet har samlet indsamlet ti olympiske medaljer, alle i ned ad bakke. Den sidste kom i 2018, hvor Tina Weirathertog bronze i Super-G. Dette gør Liechtenstein til det land i verden med flest olympiske medaljer pr. Indbygger. Liechtenstein er også det eneste land, der kun har vundet olympiske medaljer i et vinter-OL og ikke i et sommer-OL.
Andre kendte atleter er Marco Büchel, Ursula Konzett, Paul Frommelt, Willi Frommelt, Birgit Heeb-Batliner, Mario Frick, Stephanie Vogt, Marina Nigg og Tina Weirather.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0
