Muscat (, arabisk مسقط, DMG Masqaṭ ; alternativ stavemåde fra engelsk: Muscat) er hovedstaden i Oman og ligger i guvernøren med samme navn.
Navnet betyder faldsted, som kan udledes af brugen som forankring eller fra de stejlt skrånende bjerge. Den faktiske by har kun ca. 30.000 indbyggere, sammen med dens forstæder Matrah, Ruwi, Qurum og Sib, den danner Muscat-hovedstadsområdet.
Geografi
Byen ligger på kysten i den nordøstlige del af landet ved Oman- bugten, på en bugt omgivet af klippevægge. Her når Hajar-bjergene så langt som havet og tillader kun små bebyggelser, der er forbundet med bjergpas. Cirka fire kilometer fra byens strand ligger den ubeboede ø Al Fahal. Af praktiske grunde har hovedstaden hovedsageligt spredt sig til den sydlige del af Batinah- kystsletten i de seneste årtier. På denne måde blev det såkaldte Muscat Capital Area oprettet, en omfattende byzone bestående af forskellige mindre og større byer, der er vokset sammen.
Hovedstadsområdet er landets aorta, hvori økonomisk og økonomisk styrke såvel som befolkningen er koncentreret. Cirka halvdelen af indbyggerne er vandrende arbejdstagere fra a. fra Iran, Pakistan, Indien og Filippinerne. Deres billige arbejdskraft muliggør (som i andre dele af landet) en markant byggeaktivitet. På kort tid blev indkøbscentre og hoteller af vestlig standard oprettet. Området udviklede sig også hurtigt på grund af boligområder planlagt på tegnebrættet og nye industrianlæg. De tilsvarende trafikruter er stort set omfattende og – trods den kroniske mangel på vand – grønne.
I det gamle centrum af hovedstaden, Alt-Muscat, som er beliggende i den sydlige ende af hovedstadsområdet, er der paladset Qasr al-Alam fra Sultan Qabus ibn Said, der hovedsageligt bruges til repræsentationsformål samt andre regeringsbygninger. Den oprindelige karakter af den gamle kerne har været der, beliggende i en lille bugt med en naturlig havn (som Sultan Palace-området hævder i dag), flankeret af de to forter Jalali og Mirani fra tidspunktet for den portugisiske regel (1507-1650), stort set bevaret.
Da de høje bjerge forhindrede udvidelse af udviklingen, begyndende i 1970’erne, har det finansielle og forretningsdistrikt Ruwi, Matrah- forretningscenteret og også Sib- infrastrukturcentret for den egentlige kapital nu overskredet deres rang.
Klima
Muscats klima er semi-tørt tropisk, dvs. det vil sige, det er varmt til varmt året rundt med lidt nedbør (i gennemsnit 8 regnvejrsdage om året), men høj luftfugtighed (konstant mellem 60% og 80%). Vintrene her er lige så varme som de centraleuropæiske somre ved 19-26 ° C. Det er også den eneste tid på året, hvor der kan være kort, men kraftigt regn. Temperaturerne i byen er meget høje fra april. Effekten forbedres yderligere af høj luftfugtighed.
Den varmeste tid på året løber fra maj til oktober, når toptemperaturer på op til 46 ° C nås, og termometeret ofte ikke falder til under 30 ° C om natten. Kombineret med den høje luftfugtighed, der især bemærkes i juli, august og september på grund af foden af den sydøstasiatiske monsun, og som delvis forårsager kysttåge, resulterer dette ofte i opfattede temperaturer over 50 ° C. På grund af sin kedelplacering er Alt-Muscat forudbestemt til høje natværdier, da luften ikke cirkulerer og ligger over byen som et varmt slør. Lejlighedsvis måles op til 36 ° C om natten. Et andet meteorologisk fænomen er, at de varmeste timer på dagen ofte ikke er omkring middag og tidlig eftermiddag, men ofte om morgenen og morgenen.
Økonomi
Muscat-regionen er landets økonomiske hjerte. Havnen i Mina Sultan Qabus i Matrah-distriktet er her af betydelig betydning for eksporten af olie, som er blevet transporteret her fra rørledninger fra hele baglandet siden 1967 og derefter afsendt, da det er Sultanats eneste raffinaderi- og oliebelastningsstation. Det “sorte guld” er bærebjælken i den Omaniske økonomi og tegner sig for mere end 50% af de samlede offentlige indtægter. Selvom det enorme overskud af petrodollars fordeles relativt jævnt over hele landet, er deres indflydelse mest synlig og synlig i hovedstadsregionen.
Derudover er landets store industrivirksomheder, der specialiserer sig i aluminiumforarbejdning, petrokemisk produktion og gødningsproduktion, koncentreret i hovedstadsregionen. Der er flere vigtige landbrugsvirksomheder i nærheden samt kraftværker og afsaltningsanlæg. Privatforbrug, som er steget enormt og finder sted i Matrahs store souq, men i stigende grad naturligvis i moderne indkøbscentre øger også trenden. Muscat er også hjemsted for den vigtigste bank i Oman, BankMuscat.
Muscat Lufthavn, der ligger omkring 30 km fra Alt Muscat i Sib, er meget vigtig for regionens økonomi og udvides i øjeblikket meget. Udvidelsen skulle øge antallet af ankomne og (især på vej til Asien og Afrika) passagerer fra ca. 4 millioner (2008) til 12 millioner (2011) og i den videre fremtid til 48 millioner og konkurrence til fx Dubai og Doha skal bygges. Turisme hænger direkte sammen med lufthavnen og fokuserer på den nordlige del af Sultanatet og kommer fra Muscat. Den turistindustrien at være blid forstærket med individuel turisme, Eksklusivitet og komfort prioriteres klart frem for masseturisme.
Det er klart, at byen er rustet op efter olieperioden ved at fremme nye økonomiske sektorer (og med det hele landet). Uden en markant stigning i produktionen skulle oliereserverne anslået til fem milliarder tønder stadig vare indtil 2020. I mellemtiden håber man at være blevet uafhængig af olie og 80% af bruttonationalproduktet u. a. inden for infrastruktur, finansiering, investering og turisme. Men en råvare vil fortsat være meget vigtig i fremtiden, nemlig de omfattende naturgasaflejringer (mere end 620 km³, ubebygde forekomster, der ikke er taget i betragtning), hvis eksport sandsynligvis kun kan håndteres via Muscat.
I 2018 rangerede Muscat 105. ud af 231 byer verden over i en rangering af byer baseret på deres livskvalitet.
Kunst og Kultur
Muscat har en række strande: Qurum, Bandar al-Jissa og Yati. Populære offentlige grønne områder er Qurum naturpark, Riyam og Kalbuh. Du kan spille sport i Sultan Qaboos Sportscenter.
Bjerge spænder til Oman-bugten sydøst for Muscat. I små bugter er der nogle lystbådehavne, hvorfra der tilbydes ture til delfinsafari. Der er mange dykkersteder i denne region og på offshore øen Fahal. Landingsfartøjet Al Munassir nedsænket i 2003 er et andet kendt dykkersted i regionen.
En vollgrav (arabisk al-Husn) er bevaret fra de tidligere byens befæstninger. Derudover er de fire byporte bevaret: al-Bab al-Kabir (“den store port”), Bab al-Matha’ib, al-Bab as-Saghir (“den lille port”) og Bab al-Waldschat. Derudover gøres der en stor indsats for at genoprette gamle handelshuse, og der investeres mange penge i udviklingen af museer i tråd med de seneste overvejelser, der beskytter Omans kulturarv.
Seværdigheder inkluderer den store Sultan Qaboos-moske, Royal Opera House Muscat, Souq of Matrah, slottene i Al Jalal og Al Mirani, der flankerer Al Alam Sultan Palace. Burdsch as-Sahwa og Clock Tower Square er også værd at nævne.
Muscat-festivalen tiltrækker mange besøgende hvert år.
Historie
Allerede i andet årtusinde f.Kr. var der grene af Magan- imperiet i området for nutidens Muscat, hvis rigdom skyldtes handel med kobber fra de nordlige Hajarbjerge og perler dyppet fra Oman-bugten og den persiske Golf. Denne blomstringsperiode gik omkring 500 f.Kr. Det endte med invasionen af perserne under Cyrus II. I de næste tusind år skulle den nordmanske kyst være under styre af persiske dynastier som Achaemeniderne, Parthianerne og Sassaniderne.
Udvidelsen af Islam i Oman i 630 blev ledsaget af udvisning af de persiske okkupanter, der indledte en æra med relativ uafhængighed, der skulle vare med korte afbrydelser fra det 7. til det 16. århundrede. I løbet af denne tid udviklede mange kystbyer i Oman sig til vigtige handelscentre. Suhar nord for Muscat såvel som Qalhat i syd fik rigdom og indflydelse gennem maritim handel med Kina, Indien og Østafrika. Men nutidens kapital har næppe bidraget til denne udvikling. Imidlertid påvirkede fjerne kommercielle forhold uundgåeligt byen og dens samfund.
Imidlertid blev Omanis kystcenters betydning for den lokale økonomi ødelagt af portugisiske søfarendes udseende i Oman-bugten. I 1507 faldt Muscat i hænderne og blev delvist ødelagt, ligesom Suhar og Qalhat, som blev hårdt ramt. Omani-kysten blev europæernes fokus, Omanierne selv med deres sultan trak sig i stigende grad tilbage til bjergene, og det er grunden til, at den politiske, økonomiske og sociale vægt af sultanatet flyttede til baglandet. Som et resultat mistede Muscat og hele kysten deres betydning i de næste hundrede år. I stedet blomstrede byer som Nizwa, Bahla, Dschabrin eller Rustaq i Hajar-regionen.
I 1650 lykkedes det Sultan ibn Saif med at føre portugiserne ud af Muscat og andre steder på kysten og genoplive de gamle handelshavne under lokal regering. Dog fulgte snart persiske invasioner, hvilket igen forstyrrede udviklingen. I 1779 flyttede Hamad ibn Saidhovedstaden fra Rustaq til Muscat. Efter hans død i 1792 var der omdisponeringer, men fra 1808 var Muscat i stand til at hævde sig som regeringssæde, blev udvidet til en vigtig havn og blev befæstet med en 4,5 meter høj mur og fort mod slutningen af det 19. århundrede. Ikke desto mindre forblev hans overherredømme ikke ubestridt, for under Hamad bin Said brød politiske konflikter ud i 1784, hvilket resulterede i opdelingen af landet i et sultanat ved kysten og en imamat i baglandet. Muscat var således underordnet kun en del af Oman. Selv i det 20. århundrede var det ikke i stand til fuldt ud at forsvare sin position, da Imamat sluttede med den de facto borgerkrig i 1959, men den konservative sultan Said ibn Taimur foretrak det frem for Salalahat udelukke i syd. Det var først, da hans søn Sultan Qabus kom til magten i 1971, at Muscat blev den ubegrænsede kapital.
Siden 1970 demonterede den unge Qabus fredeligt sin far og satte ham i eksil i London, landets omhyggelige, men stadige modernisering begyndte. Dette kaldes begyndelsen på den såkaldte Omani-renæssance, hvor hovedstaden blev udvidet kraftigt og udviklet til nutidens centrum.
I dag er hovedstadsområdet en moderne og dynamisk by. Her er moderne hospitaler, mange gymnasier, store detail- og transportfaciliteter, en radio- og tv-station og børsen (Muscat Security Market).
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0
