Palma, også Ciutat (de Mallorques) eller Palma de Mallorca, er hovedstaden på den spanske middelhavsø Mallorca og sæde for regeringen for det autonome samfund på De Baleariske Øer.
Palma er forsyningscenteret på de Baleariske Øer, hvor der udover regeringen også er den største havn, den største lufthavn og det meste af infrastrukturen. Derudover er byen en turistmagnet, da der tilbydes udflugter her, især fra de hoteller spredt rundt om øen.
I begyndelsen af oktober 2008 blev tilføjelsen „de Mallorca‟ i byen og Palma kommune slettet fra det spanske kommuneregister. En applikation fra 1998 blev således implementeret. Dette var første fortrydes ved byen regeringen den 16. november 2011th Siden 28. januar 2016 har navnet været Palma igen.
Geografi
Palma strækker sig langs Palma-bugten på kysten af Middelhavet i den vestlige del af øen. Byens byområde er cirka 30 kilometer lang og strækker sig langs kysten fra Magaluf i vest til S’Arenal i øst. Med omkring 500.000 indbyggere bor mere end halvdelen af befolkningen på Mallorca her.
Serra de Tramuntana ligger nordvest for byen og mod nordøst er der en række mindre bakkeområder, der adskiller Palma fra den centrale slette af Mallorca. Mod øst strækker den sandede Platja de Palma strand ca. ti kilometer til S’Arenal. Cala Major ligger mod vest.
Byens centrum er den historiske gamle bydel i byfortet, der blev brudt af i 1902, hvis løb nu spores af byens ringvej. Dette efterfølges af et bælte af tæt byudvikling, cirka en til to kilometer bred, der blandt andet omfatter havnen i sydvest og er lukket af motorvejsringen. Uden for Autobahn-ringen (Ma-20) er forstæder og kommercielle områder, hvoraf nogle er indarbejdet, og nogle af dem danner separate kommuner som Marratxí.
Desuden hører øen Cabrera syd for Mallorca administrativt til Palma kommune.
By-opdeling
Ud over kernebyen Palma er der omkring 30 andre byer i forskellige størrelser i kommunen. Følgende steder og distrikter hører til byen:
Can Pastilla (5133/5175 indbyggere), Es Coll de’n Rabassa (10.208 / 10.273 indbyggere), Es Pil·lari (859/1218 indbyggere), Es Secar de la Real (2998/5011 indbyggere), Can Moreno (ingen beboere), Son Serra Perera (742 indbyggere), Establiments Vell (1266/2852 indbyggere), Establiments Nou (158 indbyggere), Son Espanyol (621 indbyggere), Gènova (3412/3689 indbyggere), Palma (298.776 / 299.078 indbyggere), Platja de Palma (- / 11.040 indbyggere), Las Maravillas (4179 indbyggere), S’Arenal (6257 indbyggere), Ses Cadenes (342 indbyggere), Sa Casa Blanca (130/1214 indbyggere), El Pinaret (94 indbyggere), Sa Creu Vermella (- / 8383 indbyggere), El Turo (255 indbyggere), L’Hostalot (464 indbyggere), Son Ferriol (6169 indbyggere), Son Riera (371 indbyggere), Sa Indioteria (3387/4946 indbyggere), Poligon Industrial de Son Castel (66 indbyggere), Sant Agustí (14.530 / 14.554 indbyggere), Sant Jordi (2147/2466 indbyggere), Son Gual (200 indbyggere), S’Aranjassa (463/909 indbyggere), Sa Vileta – Son Rapinya (17.341 / 22.902 indbyggere), Poligon Industrial de Can Valero (33 indbyggere), Son Roca – Son Ximelis (4532 indbyggere), Son Vida (435 indbyggere), Son Cladera (6841 indbyggere), Son Sant Joan (129/129 indbyggere), Son Sardina (1591/2731 indbyggere), La Garriga (383 indbyggere), Son Besso (210 indbyggere)
Befolkningen i parentes stammer fra 1. januar 2008. Det første tal angiver indbyggerne i de lukkede landsbyer, det andet antal beboerne i landsbyerne inklusive den „spredte‟ levende befolkning uden for de faktiske bosættelser. (Kilde: INE)
Byens kommunale struktur består af fem distrikter, uanset hvilke syv barriader, og på det laveste niveau 89 enheder (85 barris og fire andre zoner).
Beboere
Med 416.065 indbyggere (fra 1. januar 2019) er Palma den største med hensyn til befolkningstal med 208,7 km² efter Llucmajor og Manacor den tredje største kommune på Mallorca med hensyn til areal. Kernebyen har 298.776 indbyggere (fra 2008).
Den årlige befolkningstilvækst på 2,5% (gennemsnit 2001-2008) skyldes hovedsageligt den høje indvandring af udlændinge. Som et resultat er andelen af de lokale faldet, især i de senere år. I dag er 52,1% af indbyggerne på De Baleariske Øer indfødte, 45,2% af dem fra Palma. 25,7% af befolkningen blev født i resten af Spanien og 22,2% i udlandet.
En indbygger i Palma kaldes Catalan palmesà / palmesana (eller lokalt ciutadà / ciutadana) og spansk palmesano / palmesana.
Andelen af udlændinge er 19,5% (2008, kun primær bopæl) og stiger hurtigt. Mellem 2000 og 2008 steg antallet af udlændinge seks gange. Andelen af mennesker født i udlandet er 22,2%, de fleste kommer fra Latinamerika (11,3%).
Seværdigheder
Byens største attraktion er den gotiske katedral La Seu i den sydlige del af den gamle by nær kysten. Derudover er der 31 andre, for det meste gotiske kirker i den gamle bydel, såsom Basilica of Sant Francesc og Santa Eulàlia- kirken. Ved siden af katedralen ligger paladset, der fungerer som kongen af Spaniens ophold, når man besøger de Baleariske Øer.
Den gamle bydel i Palma er en stilistisk blanding af spansk-katalansk og arabisk påvirkning og er kendt for sine mange smalle gader, hvoraf nogle kun er forbundet med trapper. Som et resultat er den gamle bydel stort set bilfri bortset fra nogle få gennemfartsveje. Fokus er Plaça Major. På Plaça de Cort ved rådhuset kan du finde et århundreder gammelt specielt beskyttet oliventræ.
Castell de Bellver, et middelalderligt slotskompleks, stiger mod sydvest og uden for den gamle bydel over havnen.
Llotja de Palma ligger ikke langt fra havnen og katedralen. Det er et andet mesterværk af den borgerlige gotiske arkitektur fra Palma og var det tidligere sæde for den maritime udveksling. Det blev bygget af arkitekten Guillem Sagrera fra Felanitx, der også var involveret i opførelsen af den gotiske katedral La Seu.
Den katalanske maler Joan Miró arbejdede og døde i Palmas forstad til Cala Major. Fundació Pilar i Joan Miró a Mallorca Foundation er nu til huse i huset til hans studie, hvor udvalgte værker kan ses ud over studiet. I Palma er der også et museum for moderne kunst, Es Baluard.
Palma kommune har i alt 15 kontrollerede og overvågede badestrande, der blev betegnet som Balneario nr. 1 til 15. Strandene ligger øst for centrum i bydelen Platja de Palma i området S’Arenal. Der er mange hotelkomplekser, restauranter, barer og diskoteker i nabolaget. Balneario nr. 6, kendt som Ballermann 6, er især kendt i Tyskland.
Sport
To store maratonarrangementer finder sted hvert år i Palma. Ciutat-maraton (halvmaraton) starter i marts, og det store TUI-marathon Mallorca-maraton finder sted hver oktober. Kendte sportsklubber fra byen er volleyballklubben Portol Drac Palma Mallorca, basketballklubben Palma Air Europa, futsalklubben Futsal Palma og fodboldklubben RCD Mallorca, hvis hjemmestadion er Iberostar Estadi. Travdeløb afholdes også ugentligt på Son Pardo travkurs i Palma.
Transport
Palma er transportknudepunktet på de Baleariske Øer. Gader forbinder byen med alle steder på Mallorca. Motorveje fører til Peguera i vest (Ma-1), Alcúdia i nordøst (Ma-13), Llucmajor i sydøst (Ma-19) og som bymotorvej omkring Palma (Ma-20). Der er en motorvej til Manacor i øst (Ma-15).
Offentlig transport på øen består af et busnetværk og et antal jernbanelinjer, som i øjeblikket udvides igen. Der er et tæt bybusnetværk i byen såvel som Metro de Palma, der åbnede i 2007. Fra 1891 var der en sporvogn i Palma drevet af Sociedad Mallorquina de Tranvías. Fra 1916 blev det betjent elektrisk, men linjerne blev lukket i 1959 på grund af ulønnsomhed. Der blev planlagt en ny sporvognsrute, Tram Badia („Bugttram‟), der forbinder byens centrum med Plaça d’Espanya via Portitxol og Coll d’en Rabassa med lufthavnenskal forbinde. Projektet blev anslået til 207 millioner euro. Bygningen af ruten på 10,8 km skulle begynde tidligst i slutningen af 2011. Dette projekt blev ikke implementeret.
Palma er forbundet til det europæiske fastland med færgeforbindelser til byerne i den spanske Middelhavskysten og Palma Lufthavn, hvorfra næsten alle europæiske lufthavne betjenes. I 2016 havde den tredje største lufthavn i Spanien efter Madrid og Barcelona 26,2 millioner passagerer, som i det tysktalende område er af størrelsesorden mellem Zürichs lufthavne (2016: 27,6 millioner) og Düsseldorf (2016: 23,5 millioner)) løgne.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0
