Slovenien (slovensk til slovensk), officielt republikken Slovenien (slovensk til republika Slovenija), er en stat i det sydlige Centraleuropa. Landet dækker et areal på 20.273 kvadratkilometer, har en befolkning på ca. 2 millioner og er hovedstaden i Ljubljana.
Fra Adriaterhavskysten til bjergene og Alperne på Balkan har Slovenien gennem sin historie været under kontrol af både romerne og Habsburgerne. Det tilhørte Jugoslavien mellem 1918 og 1990 og trak sig efter en kort krig. I dag tilhører landet NATO og EU og bruger euroen som sin valuta. Turisme og industri giver en stabil indkomst for staten.
Politisk og fysisk geografi
Slovenien betragtes som en del af Centraleuropa og er afgrænset af Italien, Kroatien, Østrig og Ungarn. Staten dækker et område på 20.273 kvadratkilometer og har lidt over 45 kilometer kystlinje i Adriaterhavet.
Slovenien er overvejende bjergrigt og over 90% af landet ligger over 200 meter over havets overflade. Det højeste bjerg er Triglav, som er 2 864 meter høj. Slovenien kan opdeles geografisk i op til 12 dele, men fire forskellige topografiske områder kan også skelnes. To femtedele af landet hører til Alpine- regionen, der spreder sig mod nord og nordvest. I den sydvestlige del af landet ligger Karst Highlands, en udvidelse af de Dinariske Alper, som er et typisk karstland og også giver formationen navn. Škocjan-hulerne, der er placeret der, er UNESCO- beskyttetPå verdensarvslisten. En femtedel af Sloveniens territorium tilhører det Karpatiske bassin. Det frugtbare plateau ligger i det østlige og nordøstlige område af landet. Sletten krydses også af floderne Sava, Drava og Murray blandt andre. Det fjerde større område er Primorska, som inkluderer Sloveniens del af Istrien og dale i floderne Soča og Vipava.
Klima
Slovenien kan opdeles i tre klimazoner. Istrien er en overgangszone mellem det dalmatiske middelhavsland og det kontinentale klima. Det centrale og nordlige kontinentale klima er tempereret. I modsætning hertil har det østlige Slovenien varme somre og kolde vintre. Januar er den koldeste måned, og temperaturen i løbet af dagen er -2 grader. Den gennemsnitlige temperatur i juli er 21 grader. Den årlige nedbør er 800 millimeter i øst og op til 3.000 millimeter i nordvest. De milde vintre på kysten afkøles undertiden af den kolde Bora- vind.
Natur
Ribnicajärvi
Cirka to femtedele af Slovenien er dækket af skov. På toppen af bjergene vokser einer og alpine enge på trælinjen. Nedenfor er et blandet skovområde med nåletræer, bjørker og bøgetræer. Adriaterhavskysten har typisk middelhavsvegetation såsom macchia. Der er i alt 3 200 plantearter i Slovenien, hvoraf 70 enten er oprindelige eller først klassificeret i Slovenien. Triglav National Park har flere oprindelige blomstrende planter.
Slovenien har omkring 15 000 dyrearter. Faunaen inkluderer europæiske pattedyr som hjorte, kamre, vildsvin, marmot, ulv, gaupe og bjørn. Bjørne har en særlig stor befolkning i Kočevje- området.
Cirka 12% af Slovenien er beskyttet. Triglav National Park, der dækker 838 kvadratkilometer, er den eneste nationalpark i landet. Det dækker de fleste af de Julianske Alper. Derudover har Slovenien tre regionale naturreservater, 44 landskabsparker, omkring 50 beskyttede områder og over 600 naturarvsteder.
Politik
Den slovenske statsoverhoved er en præsident, der vælges ved folkeafstemning hvert femte år, den samme præsident kan være ved magten i op til to valgperioder. Den udøvende magt er repræsenteret af premierministeren og regeringen, der er samlet af premierministeren og stemt om af parlamentet. Statsministeren vælges normalt efter parlamentsvalget af formanden for det største parti eller koalition.
I henhold til forfatningen fra 1991 vælges 38 af medlemmerne af det slovenske parlaments underhus (Državni zbor) direkte, 50 proportionalt, og to udnævnte repræsentanter repræsenterer nationale mindretal: italienere og ungarere. Det 40-medlemmer nationale råd (Državni svet) har 22 medlemmer, valgt lokalt og 18 der repræsenterer forskellige interessegrupper, seks ikke-kommercielle organisationer, fire ansatte og fire arbejdsgivere, og fire landmænd, handel, håndværkere og selvstændige erhvervsdrivende. Nationalforsamlingens periode er fire år, og Nationalrådet indkaldes på samme tid. Alle personer over 18 år og ansat, der er i beskæftigelse, har stemmeret.
Efter valget i 2011 er de største partier i underhuset Positive Slovenien (PS, 28 pladser), Center- Højre slovenske demokratiske parti (SDS, 26), Socialdemokrater (SD 10), Central Liberal Državljanska List (LGV 8), slovenske demokratiske demokratiske parti (DeSUS 6), Konservative Slovenska ljudska stranka (SLS 6) og Christian Democratic Nova Slovenija – Kršcanska ljudska stranka (NSi, 4 pladser).
I juli 2014 blev der afholdt tidlige valg i Slovenien efter premierminister Alenka Bratušeks fratræden efter skiftet af formand for sit parti.
Slovenien trak sig ud af obligatorisk militærtjeneste i 2003, og militærtjeneste er nu frivillig for 18-25-årige. Slovenien blev medlem af NATO i 2004, og Italien kontrollerer sin luftovervågning. Landets egen luftvåben, der har helikoptere og fly, fokuserer på at støtte jordstyrker og NATO’s fredsbevarende operationer.
Administrativ opdeling
Der er 211 kommuner (občine, enhed – Občina) i Slovenien, hvoraf elleve har bystatus. Byerne inkluderer Celje, Koper, Kranj, Ljubljana, Maribor, Murska Sobota, Nova Gorica, Novo Mesto, Ptuj, Slovenj Gradec og Velenje.
Regeringen planlægger også at skabe større administrative områder. I 2009 sagde den ansvarlige minister for regionen, at der ville være mellem tre og otte provinser.
De største byer er Maribor (94.984 indbyggere), Celje (37.584 indbyggere), Kranj (37.129 indbyggere) og Velenje (25.378 indbyggere) efter hovedstaden Ljubljana (272.554 indbyggere i begyndelsen af 2012).
Økonomi
Sloveniens økonomi er stabil og velstående. Det har en velfungerende infrastruktur, en trænet arbejdsstyrke og en central placering mellem Balkan og Vesteuropa. Dets BNP pr. Indbygger er blandt de højeste i Centraleuropa. Det sluttede sig til brugere af euroen i 2007, den første af de såkaldte “nye medlemsstater”, dvs. dem, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004. Turisme tegner sig for en stor del af økonomien, hovedsageligt rettet mod havet og Alperne. Derudover giver tungindustri, tekstiler og miner arbejdspladser for borgerne. De vigtigste naturressourcer er lignit, bly, kul, zink, kviksølv, sølv og uran. De vigtigste eksportprodukter er maskiner, kemikalier og fødevarer.
Sloveniens vigtigste energikilder er olie, fast brændsel (lignit) og atomkraft, efterfulgt af naturgas og vedvarende energikilder, som i praksis hovedsageligt betyder vandkraft. I 2004 var 41% af den indenlandske energiproduktion baseret på kernekraft, 35% på fast brændsel og 24% på vedvarende energikilder. Slovenien deler et atomkraftværk med Kroatien, Krško-kraftværket åbnede i 1981.
Trafik
Der er 16 lufthavne i Slovenien, hvoraf den ene har en landingsbane på mere end tre kilometer. Der er 1 228 km jernbane og 38 925 km, hvoraf 658 km er motorveje.
Slovenien har ingen planlagte indenrigsflyvning. Vejenettet er i god stand. Cykling er populær, og cykler kan transporteres i busser. Der er fem damplokomotiver tilbage på jernbanerne, som undertiden bruges om sommeren til at behage turister.
Befolkning
I juli 2011 blev den slovenske befolkning anslået til to millioner. Etniske grupper i den slovenske (83,1%) efter serberne 2% kroater 1,8% og bosniere 1,1%. Andet eller udefineret var 12% i 2002-beregningen. Efter den anden verdenskrig flyttede mange mennesker fra andre dele af det tidligere Jugoslavien til Slovenien, hovedsageligt af økonomiske grunde.
Sloveniens officielle sprog er slovenske (91,1% af talerne), som er et slavisk sprog skrevet i det latinske alfabet. Italien og Ungarn er officielle sprog i kommunerne beboet af minoriteter. I folketællingen i 2002 var serbiske (4,5%) udover slovenske det vigtigste sprog og 4,4% talere på andre sprog.
Uskonnon katolske 57,8%, 10,1% irreligiøse muslimer 2,4%, ortodokse 2,3%, andre 0,9% kristne, konfessionsløse kristne 3,5%, eller anden ubestemt 23%.
I 2012 var forventet levealder for nyfødte 77,48 år, hvilket er klart højere for kvinder (81,36 år) end for mænd (73,83 år). I henhold til Verdenssundhedsorganisationens statistik forekommer farlige smitsomme sygdomme som gul feber og japansk hjernefeber ikke i Slovenien. Antallet af hiv-positive mennesker er meget lille. Andelen af et år gammel vaccine mod difteri, mæslinger og Hib er steget fra 93% til 95-97% i 2000’erne.
Ifølge en undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 2004 brugte Slovenien 6,55 liter ren alkohol pr. Voksen.
OECD undersøgelse foretaget af det slovenske undervisningsministerium og 1990’erne, i slutningen af den voksne alfabetisering var Slovenien værre end i mange andre lande; ca. 70% af de voksne nåede ikke alfabetiseringsniveau 3. Slovenien har ikke deltaget i en nyere undersøgelse. Slovenske unge har også haft dårlig succes i PISA- undersøgelsen. Grundskolen er obligatorisk og begynder i en alder af seks. Undervisningssprog er slovenske, undtagen i områder med ungarske og italienske minoriteter. Der er fire offentlige universiteter i Slovenien : universiteterne i Ljubljana, Maribor, Primorska og Nova Gorica.
Kultur
Slovenerne har også betragtet sig selv som en del af Centraleuropa, da Slovenien var en del af Jugoslavien. Landet opretholder en balance mellem slavisk kulturarv og vestlige påvirkninger.
Slovensk køkken kombinerer middelhavs, alpine og østeuropæiske traditioner. Måltider er en vigtig del af familielivet og omgås et glas vin eller en kop kaffe med venner på en bar eller café. Forskellige regioner har deres egne traditionelle retter, men almindelige ingredienser er mel, boghvede, byg, kartofler og kål.
I henhold til en undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen fra 2004 er alkoholforbruget i Slovenien på et gennemsnitligt verdensniveau, omdannet til ren alkohol til ca. 6,5 liter pr. Voksen om året. Forbruget er klart højere i alle nabolande.
Den slovenske kemiker Fritz Pregl blev tildelt Nobelprisen for kemi i 1923.
Litteratur har været vigtig for slovenske gennem tiderne. De første slovenske tekster var religiøse og udkom i 970. Den første bog blev udgivet i 1550, og grammatikken og hele Bibelen blev oversat til slovenske i 1584. Nationalt digter Frankrig Prešeren, den sæson. Den slovenske forfatter Boris Pahor er nomineret til Nobelprisen. Vladimir Bartol er en anden berømt forfatter. Hans hovedværk Alamutfortæller om en islamisk fanatiker, der træner krigere. Senere har bogen set forudsigelser om al Qaidas stigning.
På det nuværende Sloveniens territorium er der dannet et stort kunstnerkollektiv, Neue Slowenische Kunst, som siden er blevet erklæret som en uafhængig stat. Kunstnergruppen blev grundlagt af blandt andet det industrielle band Laibach, der har påvirket den tyske Rammstein.
Den slovenske forfatning understøtter ytringsfriheden. Der er tre daglige magasiner Dnevnik, Delo og Vecer, en tabloid og en daglig økonomisk avis. Tv er domineret af offentlige net af RTV Slovenia, såvel som private og Pop-tv og Kanal A. Mange husstande har digital satellit- eller kabelmodtagelse. Det jordbaserede digitale antennenetværk er også ret omfattende.
Sport
Slovenien har deltaget i OL som en uafhængig stat siden Albertville Winter Games i 1992. Det har opnået i alt syv guld-, 13 sølv- og 20 bronzemedaljer (situation efter Pyeongchang Winter Games 2018). I Sydney blev 2000 guld vundet af Rajmond Debevec i en tre-position riffelskydning konkurrence, og Iztok Čop og Luka Špik i racing dobbeltdækkeren. Primož Kozmus vandt guld i slæde i Beijing i 2008 og Urška Žolnir i judo 63 kg-serien i London i 2012. Tina Mazevandt guld i alpint og alpint skiløb i Sochi 2014, Tina Trstenjak i judo 63 kg-serien i Rio de Janeiro 2016. Udover alpint, skydning, judo, rodning og friidræt har Slovenien vundet olympiske medaljer i skiskydning, snowboarding, langrend, langrend, langrend, langrend Før uafhængigheden omfattede de mest succesrige slovenske olympiske atleter blandt andet gymnastik-atleter Miroslav Cerar og Leon Štukelj.
Det slovenske nationale fodboldhold har overlevet VM-finalen i 2002 og 2010 og EM i 2000. Mænds volleyballhold opnåede sølv i europamesterskabet i 2015 og 2019. Landets landslag vandt sølv i EM i 2004 og en bronzemedalje i verdensmesterskabet i 2017. Basketballholdet vandt europamesterskabet 2017. Det var syvende i verdensmesterskabet i 2014 og ottende i 2010. Hockeyteamet placerede syvende ved OL i Sochi 2014 og har spillet i A-gruppen, mens vandpolo-holdet i EM.
Primož Peterka vandt World Ski Jumping Season 1996-1997 og 1997-1998, Peter Prevc 2015-2016. Tina Maze vandt verdensmesterskabet i alpint skiløb 2012-2013, Anže Kopitar vandt Stanley Cup Hockey Championship og slutspillet 2011-2012. Andre vellykkede vinteratleter under uafhængigheden inkluderer Rok Benkovič og Robert Kranjec, alpine skiløbere Špela Pretnar., Jure Kosir og Ilka Štuhec, langrendsløber Petra Majdic, snowboarder Žan Kosir og kroatialaissyntyinen fyring skiløber Jacob Fak samt i de jugoslaviske alpine skiløbere Bojan Križaj, ROK Petrovic og Mateja Svet, og skiløbere Franci Petek og Primož Ulaga.
Tennisspiller Katarina Srebotnik har vundet tre blandede doubler Grand Slam-turneringer. Dejan Zavec (kaldenavn Jan Zaveck) var verdensboksmester i Professional Boxing IBF League fra december 2009 til oktober 2011. Verdensmesterskaber er for eksempel vundet af rafting med hvidt vand Peter Kauzer og skulpturgymnastik Aljaž Pegan og Mitja Petkovšek. Primož Roglič vandt den spanske kredsløb 2019. Andre succesrige professionelle cyklister inkluderer Borut Božič, Andrej Hauptman,Janez Brajkovič, Simon Špilak og Tadej Pogačar.
Uafhængigt Slovenien
Efter folkeafstemningen erklærede Slovenien sin uafhængighed den 25. juni 1991, på samme tid som Kroatien. Meddelelsen blev efterfulgt af en ti dages slovenske krig mod den jugoslaviske-ledede hær.
I december 1991 indførte Slovenien en ny forfatning. I samme måned brød DEMOS sammen. Slovenien blev anerkendt af Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Stater i januar 1992. Slovenien tiltrådte De Forenede Nationer den 22. maj 1992.
Regeringen opløst i april 1992, hvorefter Janez Drnovšek blev udnævnt til ny premierminister. Valget i december 1992 blev vundet af de liberale demokrater, socialister og kristendemokrater, og Milan Kučan blev genvalgt til præsident. I januar 1993 genvalgt parlamentet Janez Drnovšek til premierminister. Socialdemokraterne (ZLSD) trak sig tilbage fra regeringen i januar 1996.
I juni 1996 underskrev Slovenien en konvergensaftale med Den Europæiske Union og ansøgte om medlemskab. Ved valget i november 1996 mistede de liberale demokrater af premierminister Drnovšek deres holdning til højrepartier. Et højreekstrem medlem skiftede imidlertid sider, og det konservative folkeparti (SLS) sluttede sig også til Drnovšek, så han kunne fortsætte. Milan Kučan blev også genvalgt i november 1997. Banker Andrej Bajuk’s højreorienterede regering kom til magten i juni 2000. Den regerende koalition varede imidlertid kun en måned, hvorefter Kučan genvalgte og Janez Drnovšek blev premierminister igen i november. Kučans anden periode sluttede i december 2002, og Drnovšek vandt sin kandidat med et stort flertal og begyndte sin præsidentperiode den 22. december 2002. Finansminister Anton Rop fulgte ham som premierminister. Ved valget i oktober 2002 modtog det højreorienterede slovenske demokratiske parti 29% af stemmerne, og dens leder Janez Janša blev premierminister den 9. november 2004.
Slovenien tiltrådte NATO den 29. marts 2004 og tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 og indtog euroen i begyndelsen af 2007 for at erstatte tolar. Den 28. november 2018 overtog Alenka Ermenc som kommandør af de væbnede styrker, hvilket gjorde Slovenien til det første NATO-land, hvor en kvinde leder de væbnede styrker.
Danilo Türk, en socialistisk diplomat, blev valgt til præsident i november 2007. I efteråret 2008 trådte Venstre også til magten i Parlamentet. Statsministeren Janša måtte lidt før valget Patria vedrørende opkøb, bestikkelse mistanke i. Der blev afholdt tidlige valg i 2011. Janša vendte tilbage til premierminister i begyndelsen af 2012. I december 2012 blev socialdemokraten Borut Pahor valgt til præsident.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0